Gå til hovedindhold

Fællessang på Horsens Museum fortsætter i 2024

Nye forårsdatoer for Torsdagstoner er nu klar. Syng dig lidt tættere på historien – og nyd en skøn hverdagspause – når Horsens Museum inviterer til fællessang i stemningsfulde rammer.

  • Læs op

Indhold

    Vi fortsætter perlerækken af fællessangstorsdage i foråret 2024. Kom og syng i hyggelige museumsrammer, når vi fylder hall’en med toner, sang, smil og godt humør.

    Alle er velkomne. Du behøver ikke kunne synge for at deltage i Torsdagstoner. Her er der plads til højttrallere, brummere eller dig, der bare gerne vil nyde en tilbagelænet hverdagspause i musikkens tegn.

    Dette forår har vi fire nye temaer på programmet. Og vi starter forårsrækken med Låååvesongs i anledning af valentinsdag. Herefter synger vi os vej gennem ”en lille fjer på”, ”besat” og ”syng med maj”.

    Når den sidste akkord klinger ud, er du traditionen tro velkommen til at blive til en hyggesnak og en god kop kaffe på museet, inden vi ønsker hinanden en god aften.

    Køb din billet allerede i dag 


    Praktiske oplysninger

    • Tid: kl. 16.30-18.00
    • Sted: Horsens Museum, Sundvej 1A, 8700 Horsens
    • Billetter skal købes forud for arrangementet og koster 30 kr. pr. person + gebyr. Billetter kan købes online via museets hjemmeside under det enkelte arrangement i kalenderen.


    Foto: Johannes Bronckhorst (tilskrevet) 1648 – 1727, Landskab med fugle | Statens Museum for Kunst, open.smk.dk, public domain