layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 

10.000 nye genstande

10.000 NYE GENSTANDE


Med FÆNGSLETS BERØMTE FANGER er det første gang, Horsens Museum udstiller dele af den samling, som museet modtog fra Direktoratet for Kriminalforsorgen i januar i år. Udover den meget spændende samling har Horsens Museum i hele 2009 samlet genstande og historier blandt de efterladte ting i fængselsbygningerne, og Horsens Museums Fængselssamling er derfor enestående på verdensplan.

”Nu kan vi simpelthen ikke vente længere med at vise Horsens, hvilke fantastiske genstande og historier, museets medarbejdere arbejder på højtryk med i øjeblikket” udtaler museumschef Anne Bjerrekær. ”Hver dag dukker ”nye” spændende genstande frem af gemmerne, og selvom samlingen endnu ikke er færdig-registreret, har vi valgt at vise et lille udvalg af typiske, uhyggelige, sjove og tankevækkende genstande frem.”

Begge udstillinger er en lille forsmag på en stort planlagt udstilling om justitsminister Peter Adler Alberti, der stod bag danmarkshistoriens største politiske svindelsag. Albertiudstillingen åbner på Horsens Museum i begyndelsen af 2011 i anledning af 100-året for hans ankomst til Horsens, hvor han skulle afsone sin dom på 8 år for bedrageri og falsk.