layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 

Den første kamchatka ekspedition

Ekspeditionen forlod Skt. Petersborg i 1725 og kæmpede sig gennem Sibirien med alt udstyr under ekstremt vanskelige forhold. Alt udstyr som reb, sejl, kanoner og værktøj blev sammen med proviant fragtet med flodpramme, vogne og hundeslæder tværs over det russiske rige.

Den 1. kamchatka ekspedition

Tre år senere, i 1728, nåede man det egentlige udgangspunkt, nemlig Kamchatka-flodens munding, hvor skibet Skt. Gabriel blev bygget. Med dette afsejlede man i juli nordpå, og det lykkedes Vitus Bering at påvise strædet mellem de to kontinenter, skønt han ikke selv så Nordamerikas kyst på grund af tæt tåge. James Cook blev den første, der mange år senere fik oplevelsen af at se strædet klart med begge kystlinier - det stræde, som senere kom til at bære Berings navn.

I 1730 var han tilbage i Skt. Petersborg, hvor hans opdagelse dog mødte stærk tvivl, især blandt videnskabsfolk fra det nyoprettede Akademi. På denne baggrund planlagde Vitus Bering en ny, og uhyre ambitiøs ekspedition, der skulle kortlægge den nordlige del af Sibirien op til ishavets kyst, opsøge og kortlægge Amerikas nordvestkyst, kortlægge og skabe handelsforbindelse med Japan og Amur-landet samt påvise det påståede Gama-land, der optrådte på samtidige europæiske kort. Dette sidste land viste sig senere ikke at eksistere.

Der var tale om et kolossalt geografisk og kartografisk projekt, der skulle suppleres med undersøgelser af områdernes dyre- og planteliv samt etnografiske optegnelser om den lokale befolkning. Store Nordiske Ekspedition, eller 2. Kamchatka ekspedition, blev navnet på denne kraftanstrengelse, der involverede et stort antal videnskabsmænd, landmålerer, tegnerer, mange søofficerer og et mandskab på 500 mænd foruden de mange, som undervejs havde ordre fra zaren om at være ekspeditionen behjælpelig. Der var således tale om datidens største videnskabelige ekspedition.