layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 
Ertebølle keramik, tranlampe
Tranlampe, Ertebøllekultur

Keramik fra Ertebøllekultur

I montren for ældre stenalder ses en bådformet keramikskål, formodentlig en tranlampe, et randskår og bunden af et spidsbundet kar i keramik.
Ertebøllekeramik

Disse genstande er noget af det ældste keramik vi finder i Danmark.
Det er i Ertebøllekulturen at fremstillingen af og brugen af keramik kommer til Danmark.

Tranlampen har været brugt som lampe, hvori man har brændt tran fra formodentlig hvaler, fiskeolie eller sælspæk.
Man har lagt en væge af uld eller andet sugende materiale i lampen, når vægen suger fedtet fra skålen op i sig, og tændes, fungerer lampen på samme måde som, eksempelvis, en petroliumslampe.

Det spidsbundede kar har været brugt som kogekar, det har været placeret på sten over et ildsted.
Analyser af fastbrændt madskorpe viser at der har været kogt fiskesuppe i sådanne kar.

I Ertebøllekulturen var klimaet lidt varmere end i dag og det gav ideelle betingelser for dyr og mennesker. Befolkningen har kunnet være mere bofaste end førhen hvor de var nødt til at vandre efter byttet til jagt og fiskeri.

Brugen af keramik tyder også på en fast bosættelse.
Keramikken har været alt for tung at bære rundt på, på lange vandringer og derfor har man formodentligt tidligere brugt kurve, barkspande og lignende af forgængeligt materiale.

Fundsted: Stensballe sund, Vær sogn
Datering: Ertebøllekultur 5400 – 3900 f. Kr.
Indholdsansvarlig Horsens Museum , horsensmuseum@horsens.dk