layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 
Årupgårdfundet på Horsens Museum
Årupgårdfundet i udstillingen på Horsens Museum

Årupgård-fundet

Fundet i 1957 ved grusgravning ved Årupgård, Tamdrup sogn, vest for Bygholm Sø og Horsens.
I en øskenkrukke, dateret til 3400 f. Kr. blev der fundet 2 spiralfingerringe, 2 lange spiralrør, 4 små kobberstykker, i alt ca. 100 gram kobber og ikke mindre end 300 ravperler.

Kobber spiralerne kan have været fingerringe, mens kobberrørene måske har været trukket på snore eller syet på klædedragten. I begge tilfælde har de formodentligt ringlet lystigt og skinnet i solen, når ejermanden/kvinden bevægede sig. Sikkert et meget smukt syn.

Kobberrørene er støbt som lange bånd, der er hamret ud i en skabelon.
Derpå er kobberbåndet viklet om en rundpind. Denne metode er kun kendt fra Danmark.

Øskenkrukken var anbragt i en lille grube med bunden i vejret.
Kobbergenstandene er noget af det ældste metal, der er fundet i Danmark og metallet er importeret hertil i ældre bondestenalder fra Østrig, hvor stenaldersamfund allerede eksperimenterede med metalproduktion.

Via datidens udvekslings systemer er adskillige kobbersager nået frem til Sydskandinavien, hvor de har været eftertragtede statussymboler på linje med store flintøkser og ravsmykker.
Det er sikkert også derfor at de er blevet ofret, idet man altid gav guderne, det bedste man havde.

Ravperler kendes ofte fra offerfund fra ældre tragtbægerkultur, hvor der er fundet op til flere tusinde perler sammen af forskellige typer og i alle stadier af tildannelse og brug.
Formodentlig har der i stenalderen været en central rituel samlingsplads her, hvor krukken med indhold er blevet rituelt ofret og nedgravet. Fundet kan ses på Horsens Museum.

Blot tre kilometer fra Årupgårdfundet er der fundet et lignende lerkar offerfund; Bygholmfundet. Dette fund er verdensberømt blandt arkæologer.

Bygholmfundet bestod af 4 kobberfladeøkser, 1 kobber spydspids og tre kobberspiral armringe, i alt 3 kilo kobber, liggende ovenpå et lerkarskår, dateret til ca. år 3400 f. Kr.
Det er fra den tid hvor man opførte de første dysser, og da man fandt Bygholmfundet i 1924 troede man endnu at metal hørte bronzealderen til.

Dette fund viste, at metal fandtes 2000 år tidligere end bronzealderen, og det er noget af det ældste metal, der er fundet i Danmark. Analysen af dette kobbers indhold af andre metaller f.eks. arsen, sølv og guld, viser at det stammer fra Mondsee nær Salzburg i Østrig.

Der udsmeltede stenalderfolkene kobber, smeltede det i en keramikovn og støbte det i støbeforme.
Disse kobberminer, keramikovne og støbeforme er fundet ved Mondsee.
Den mindste økse i Bygholmfundet er fremstillet ved Mondsee, hvor man har fundet en støbeform, der svarer næsten nøjagtig til øksen. De øvrige kobbergenstande må være støbt i Danmark, da de ikke kendes fra andre egne af Europa.
Spydspidsen har to furer, frembragt ved slibning. Den skal tilsyneladende imitere støbte former, som støberen ikke mestrede.
En tilsvarende spydspids er fundet ved Mondsee og denne må stamme fra Danmark.

Bygholmfolket må have hentet kobber i Østrig og har forarbejdet det i Danmark. Derefter er de taget til Østrig igen og har haft spydspidsen med.
Det lyder umiddelbart usandsynligt, men det har ikke været umuligt.
Kobbertransporten har fundet sted, og det har været muligt at sejle de ca. 1000 km fra Sydvestjylland og ad floderne til Alperne, hvor man vil ende ca. 2 km fra Mondsee.
Der kendes ca. 80 kobbergenstande i Danmark fra tiden omkring 3400 f. Kr. og en del af dem er fundet på Horsens egnen.
Kobber importen varede i omkring 200 år, ophørte så og kom først i gang igen godt 1000 år senere lige før bronzealderen begyndte.
Det vides ikke hvad kobberimporten byggede på. Det kan have været handel, men det kan også have været gaveudveksling mellem folk, der på en eller anden måde stod i forbindelse med hinanden.

Det er især påfaldende at kobberøkserne ikke var af bedre kvalitet som redskaber end flintøkserne.
Det tyder derfor på at kobberøkserne og de andre kobbergenstande har haft en eller anden social betydning, eller har hørt hjemme i et religiøst ritual, hvad deres fundomstændigheder også tyder på.
Bygholmfundet er i dag på Nationalmuseet i København.

Datering: Yngre stenalder. Ældre tragtbægerkultur ca. år 3500 – 3200 f. Kr.
Litteratur: B. og J. Sylvest i Skalk 1959:1 og KUML 1960
Lutz Klassen : Jade und Kupfer. 2003. s. 59-60. og Berømte kobberfund i Horsens Ren Fjord nr. 12. 2004 s. 298- 299.