layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 
Pige i udstillingen "Oldtidens Spor"

Oldtidens Spor

Mere end 2.500 flotte oldsager er samlet i udstillingen Oldtidens Spor og fortæller om 10.000 års historie på Horsens-egnen.
Oldsagerne er fremkommet ved museets mange arkæologiske udgravninger, og tilsammen viser de udviklingen gennem hele vores forhistorie.

Fra jægerstenalderen er det især fund fra Horsens fjord som udmærker sig, og fra bondestenalderen er det talrige fund fra jættestuer og gravhøje. Fra denne periode stammer også Nordeuropas ældste metal, fundet ved Årupgård.

Bronzealderen kan opleves gennem smykker, våben og andre gravfund. I jernalderafdelingen skal især fremhæves de rige fund fra Hedegård med mange romerske importvarer og smykker i guld.
Fra samme lokalitet stammer også en ringbrynje samt en sjælden romersk legionærdolk - den eneste fundet nord for det romerske rige.

Guldbrakteat fra Elbæk Skov ved Horsens fjord

(af latin braktea; tyndt blik)
Guldbrakteat fra Elbæk Skov ved Horsens
På en badetur omkring 1938 fandt Esther Fisker smykket. Der blev ikke fundet yderligere ved denne lejlighed.
Brakteaten er af guld og vejer 2,8 gram. Den har en diameter på 2,2 centimeter. Den dateres til tiden lige omkring år 500 e.Kr.

Der er tale om en nordisk efterligning af romerske kejsermedaljoner og guldmønter.
Motivet er et fabeldyr, som kendes fra flere fund, især fra Jylland.

Et usædvanligt smykke
Smykket er usædvanligt derved, at det ikke som normalt for brakteaterne er fremstillet ved presning af en tynd guldplade ned i en form (en matrice), hvorved der opnåes et motiv i ophøjet relief. I dette tilfælde er relieffet skabt ved brug af filigrantråd.

I dette tilfælde har man først udbanket en tynd guldplade. Med en passer har man markeret den cirkulære form. Områderne uden for dyrets krop er stanset eller klippet ud fra bagsiden. På selve dyret er påsat tre rækker af perlet filigrantråd. På kanten af brakteaten er lagt kraftigere perlet filigrantråd. Dernæst er "kringlerne" og til sidst cirklen mellem "kringlerne" og dyret pålagt forskellige typer perlet filigrantråd.
Til sidst er øsknen påsat og brakteaten er poleret med en blød sten. På et senere tidspunkt er et svagt sted repareret på bagsiden ved pålodning af en lille, tynd guldplade.

Brugen af filigranarbejde har været en kendt teknik, benyttet i samtiden på andre typer smykker som f.eks. de såkaldte relief-fibler (dragtbrocher).

Kejsermedaljon
Det antages at brakteaternes funktion har været som de romerske kejsermedaljoner, nemlig ved religiøse ceremonier at knytte modtageren til giveren - i dette tilfælde en fortjenstfuld undersåt til høvdingen.
Hvordan og hvorfor smykket er havnet ved Elbæk Skov, forbliver indtil videre en gåde.

Den nærmeste parallel til fundet fra Elbæk Skov er en brakteat fra Skåne. Yderligere et fund kendes fra Sverige.
Brakteaten er Danefæ og tilhører Nationalmuseet, men kan ses på Horsens Museum.

Pragtvåben fra Hedegård



Pugio, fundet ved Hedegård
Påfaldende rige grave med udstyr, som viser vide internationale forbindelser i tiden omkring Kristi fødsel, var vel ikke netop hvad man havde ventet at støde på i det centrale Midtjylland.
Det var ikke desto mindre, hvad der skete ved undersøgelsen af en gravplads ved Hedegård mellem Horsens og Herning, hvor Horsens Museum har gravet fra 1986 til 1993.
Tilsammen er undersøgt omkring 200 grave fra ca. 50 før til ca. 150 efter Kristus, altså sen keltisk og tidlig romersk jernalder.
De ældste grave, som er brandgrave i forskellige varianter, er klart de rigeste. Tidsmæssigt strækker de sig over omtrent et århundrede, fordelt på et halvt på hver side af Kristi fødsel.

Den usædvanlige urnegrav
Specielt en urnegrav viste sig at indeholde mere end forventet. Selve urnen var en mønstret sortglittet vase, hvori der kun var få brændte knogler. Urnen var suppleret af tre andre lerkar - tilsammen en lille opdækning. I en nedgravning ved siden af lerkar-gruppen fandtes en del smeltet bronze samt en klump sammenrustet jern, ikke særligt bemærkelsesværdigt ved første øjekast.

Langt det meste af bronzen stammer fra et fad, som har været med på ligbålet og er smeltet sammen til næsten ukendelighed.
Den rustne jernklump skulle vise sig at rumme gedigne overraskelser.
Ved udgravningen kunne umiddelbart kun skelnes en saks af form som en gammeldags fåresaks, men et røntgenfotografi taget efter hjembringelsen afslørede, at der var mere.

Louis Lange Wollesen fra Konserveringscentret i Vejle stod for den vanskelige afrensning og konservering, og det færdige resultat overgik alle forventninger.
Rustklumpen indeholdt flere jernsager tæt sammen: saksen øverst, derunder lå en dolk og den tilhørende skede, men adskilt og med spidsen hver sin vej. Endelig en kniv og en slank lansespids af usædvanlig form.
Det er heldigt at gravlæggerne tog dolken ud af skeden og oven i købet lagde de to ved siden af hinanden, for det gør det langt lettere for os at studere alle detaljer.

Dolken
Dolken (en såkaldt Pugio) og især skeden er sande pragtstykker, der har været en lyst for øjet. Overfor er sættet søgt rekonstrueret af Arne Jouttijärvi og Jørgen Kragelund.
Selve våbenet er 35 cm langt, hvoraf grebet udgør knap en tredjedel. Fæstet afsluttes nederst af en tværgående parerstang, hvorpå ses to karakteristiske nittehoveder, begge med en lille hulhed. Lignende nitter sidder på grebets øvre del, to på forsiden og tre øverst. På bedre bevarede dolke kendt fra andre fund ses ofte indlægning af rød, sjældnere grøn emalje. Der er ingen grund til at tro, det har været anderledes her.
Klingens sider er svajede, og på bladet er en markant midterribbe omgivet af to sammenløbende blodriller.
Skeden er lavet af to stykker jernblik, oversiden er hvælvet og undersiden er mere flad.
Langs siderne har der oprindeligt været fire ophængningsbeslag med ringe anbragt symmestisk to og to over for hinanden.
Det, der imponerer mest ved våbnet, er den fladedækkende, minutiøse udsmykning på skedens forside.
Hele dekorationen er dannet ved tauschering, det vil sige ved indbankning af forskellige metaller i et furemønster, som er indgraveret i jernblikket.
Figurerne inderst i felterne har formodentligt været udfyldt med emalje og bronze.

Romersk lejesoldat fra Hedegård?
At fremstille sådanne pragtdolke har datidens hjemlige kunstsmede næppe magtet, der er tale om et importeret stykke fra Romerriget.
Til den romerske soldats udrustning hørte en dolk, men naturligvis var det ikke enhver krigskarl givet at eje et klenodie som dette. Det var forbeholdt højtstående officerer - måske tildelt som en særlig udmærkelse.

Hvordan i alverden er denne romerske specialitet havnet i det mørke Jylland? Det er første gang en sådan pragtdolk er fundet i Skandinavien, og de er i det hele taget yderst sjældne så langt fra Romerriget.
Handelsobjekt, krigsbytte - eller er en Hedegård-mand efter mange års tjeneste som lejesoldat i romerhæren kommet hjem med en fornem gave?
Vi må vel slå os til tåls med, at både den hjemlige og den klassiske arkæologi er blevet beriget med en sjældenhed af fineste karat.

 

Indholdsansvarlig Horsens Museum , horsensmuseum@horsens.dk