Horsens i vikingetid De store udgravninger har ændret vore opfattelse af byens historie på en række områder. Vi kan nu følge udviklingen fra vikingetiden og fremefter, og Horsens er i dag en af de danske byer, hvor man på kortest tid har haft mulighed for at hente så mange oplysninger.
Ved udgravninger til ny kloak i Borgergade fandt man udover flere velbevarede faser af gaden, grubehuse.
Sådan kan man forestille sig, at de ældste grubehuse var bygget. Her var plads til den opretstående væv eller andre håndværk.
Husene har været en del af en større gård, beliggende nord for Borgergade. Der er således muligheder endnu forat finde resten af denne gård i dette område. Fundene i husene var ganske få, og det kan ikke afgøres om der er tale om en del af en handelsby eller en landsby. Fundene svarer til samtidige fund i vikingelandsbyer fra vestjylland.
Bebyggelsen synes dog af have bestået af mere end en enkelt gård, hvilket kan ses på den fundne, tilhørende gravplads.
GravpladsenBebyggelsens gravplads blev fundet i Søndergade, kun 200 m vest for grubehusene.
Der blev udgravet 14 begravelser, men spor i udgravningsgrøfternes sider tyder på, at pladsen har været en del større og eventuelt afgrænset med en grøft mod vest.
De døde var begravet i kiste og som sædvane var, så benyttede man flere former. Plankekister veksler med bulkister og en enkelt er nedlagt i et tømmerbygget kammer.
I gravene fandtes kun meget få gravgaver, hvilket ikke er ualmindeligt i vikingetiden og kan skyldes den begyndende kristendom.
Gravpladsen er dog ikke en kristelig kirkegård, idet der ved en grav fandtes to ofrede trælle.
Det drejede sig om to kvinder, der var dræbt og som derefter, sammensnøret, var kastet i et hul.
Gravpladsen hører til 900-årene, og den efterfølgende tid, i 1000-årene har man benyttet den kristne kirkegård, der lå omkring byens første sognekirke.
Horsens i 1000-åreneI slutningen af vikingetiden sker der en ændring i bebyggelsesmønstret. Grubehusene opgives og henover dem er fundet en skelgrøft, som vidner om en fast grundopdeling i byen.
Hermed synes byen for første gang, at have fået en styret struktur. Fra andre samtidige bebyggelser kendes sådanne matrikler, adskilt ved grøfter eller hegn.
Af huse er der indtil nu kun fundet et enkelt, der blev udgravet på Torvet foran Vor Frelsers kirke. Det drejer sig om et stolpebygget langhus på ca. 26 m.
Tirup - en nedlagt kirke med kirkegård
I 1000-årene bliver sognestrukturen etableret, og Horsens har været et selvstændigt sogn med sin egen kirke lige fra begyndelsen. kirken kendes ikke, men den kan ligne en samtidig kirke, der med sin kirkegård blev udgravet i 1984 lige vest for Dyrskuepladsen.
For første gang i Sydskandinavien kunne en fuldstændig sognekirkegård udgraves i sin helhed. Der blev fundet spor af en trækirke fra 1000-årenes slutning samt fundamenterne til en frådstenskirke med skib og mindre kor.
Vest for kirken fandtes spor af en klokkestabel. På kirkegården, som var indhegnet med en grøft blev undersøgt 574 begravelser. Disse giver en enestående mulighed for at undersøge levevilkårene for befolkningen i et almindeligt landsogn i den tidlige middelalder.
Kirken med kirkegård er blevet nedlagt engang i 1300-årene og det gælder andtagelig også den tilhørende landsby, som ikke er fundet endnu.
Efter et gammelt marknavn at dømme, så har landsbyen været kaldt Tirup. Om grunden til nedlæggelsen kan kun gættes. Måske er det landbrugskrisen eller måske indrages landsbyens marker under det kongelige Bygholm, der anlægges netop i begyndelsen af 1300-årene.
Horsens i 1100-åreneDet er i 1100-årene at Horsens første gang bliver omtalt i kilderne. Den arabiske geograf Al-Idrisi udarbejdede i årene 1138-54, hvor han opholdt sig ved normannerhoffet i Palermo på Sicillien, et verdenskort over den da kendte verden, med supplerende tekst. Horsens omtales her som "en smuk lille by". Kortet gik senere tabt, men er rekontrueret flere gange i middelalderen.
Selve byområdet er udvidet i forhold til den foregående periode, og hovedbebyggelsen ligger fortsat i Borgergade-området på begge sider af nuværende Havneallé.
Udgravninger på Teatertorvet har imidlertid også vist huse fra 1100-årene. Hvorledes dette områdes sammenhæng med hovedbebyggelsen skal opfattes vides endnu ikke.
I byen slår kongen mønt. Den ældste møntslagning foregik under Sven Grathe ca. 1150. Hans mønter bærer omskriften HORS.
Efterfølgeren Valdemar den Store slog mønter med omskriften "Regis Horsenes", dvs. "Kongens Horsens". Dette kunne tyde på, at byen ikke blot var under kongens beskyttelse som andre byer, men at han havde størstedelen af den i sin besiddelse. Mønterne blev måske slået i kongsgården, der lå i området ved nuværende Vor Frelser kirke.
Byplan og gader
Byplanen kendes ikke i detaljer, men i flere tilfælde er der fundet rester af de tidligste gader bl.a. i Borgergade. De var brolagte med småsten. Langs med gaden Fugholm lå et dybt, fugtigt område, nærmest som en vandfyldt naturlig rende. Over dette, som blev opfyldt i løbet af 1200-årene, fandtes rester af en bro eller en plankevej. I alt lå der fem faser af den samme konstruktion, der alle er dendrokronologisk (årerings) dateret indenfor 1100-årene.
Husene lå inde på grundene og er kun berørt ganske overfladisk indtil nu. Dog kunne påvises en række huse nord for Borgergade.
De var alle opført af træ med jordgravede stolper. Væggene lavet af planker eller i bulteknik. Mest almindelig har været lerklinede vægge eventuelt kombineret med bindingsværk. Tagene var af rør eller strå.
Horsens i 1200-årene
I 1200-årene vokser Horsens som andre europæiske byer. Udbygninger af byen var inspireret af hansebyerne, som man i stor udstrækning drev handelssamkvem med. Især blev den nærmeste handelspartner, Lübeck, en inspirationskilde til den nye udvikling. Godt nok i mindre målestok, men bestemt aflæselig på hverdagens opfattelse af bybilledet.
Denne udvikling blev påbegyndt i 1200-årenes slutning, men skulle folde sig helt ud i løbet af 1300-årene, hvor Horsens forandrede sig fra en marginalt placeret og landbrugsbaseret landsby til at blive en europæisk købstad på linie med de daværende handelspartnere.
Horsens 1300-1500Omkring 1300 forandres byen radikalt. Byområdet udvides mod vest, og en række gader etableres med ensartet brolægning. Byen forsynes med en voldgrav og tilhørende vold. Samtidig udlægges et torv som markedsplads centralt i den "nye" by.
Det er måske kong Erik Menved, der står bag byens nye plan.
Den er inspireret fra det nordtyske hanseområde og kan ses endnu tydligere i køge, som grundlagdes i 1280´erne på bar strandeng.
Udgravningen viste overraskende, at også kongsgården i en kort årrække var befæstet. Omkring det område, hvor nu Vor Frelser kirke ligger, blev gravet en bred, dyb voldgrav. Denne befæstning blev nedlagt få årtier senere. Måske er det den borg eller "castrum", som nævnes 1313 i forbindelse med kongens sejr over bønderne. ved nedlæggelsen blev den måske efterfulgt af Bygholm-borgen.
Den nye byplan betød udvidelsesmuligheder langt frem i tiden, og byen sprænger heller ikke sine grænser før omkring Reformationen i 1536.
Byens udvikling i den sene middelalder betød fremgang for handel og håndværk. Det ses også af fundet af mere end 350 mønter på Torvet. Mønterne er den næststørste fundgruppe fra udgravningerne, kun overgået af keramik - på torvet alene blev der fundet 23.000 keramikstykker.
BygholmEn vigtig brik i byens middelalder var kongens borg på Bygholm. Den opførtes i begyndelsen af 1300-årene, måske af de bønder der havde rejst sig mod kongen, og var blevet besejret på Hatting mark.
Selve borgbanken er kunstigt opbygget, og på toppen har ligget flere store teglstensbygninger. Det var amatørarkæologen Aage Simonsen, der fandt og udgravede resterne i 1921 - 22.
Kongens foged sad på bygholm og opkrævede de skatter, kongen skulle have af byen. Første gang en foged på Bygholm nævnes er i 1333.
Byens styre og rådhusHorsens´stadsret kendes fra 1317 i form af en afskrift, som man lånte Ebeltoft. Man må formode, at der på det tidspunkt har været et råd. Byens ældste rådhus er fundet midt på Torvet. Da det var placeret direkte ovenpå kongsgårdens befæstningsgrav, sank det hurtigt sammen og synes efter en årrække at være flyttet. Selve huset har nok været bindingsværk, men har foran haft en overdækket gang, hvorfra handel har kunnet foregå.
Middelalderlige rådhuse er ikke særligt kendt i Danmark. I Århus udgravede man i 1980 byens hus ved Domkirkens vestfront, og i Næstved ligger det gamle rådhus stadig bevaret. I 1585 byggede byen et nyt rådhus på Søndergade. det fungerede indtil 1986.
Byen brugte sit eget segl, når dokumenter skulle være retsgyldige. Det ældste, man kender, hænger under et brev til Lübeck. Det stammer fra 1368 og viser en gående hest foran et træ. I sin grundudformning er det som Horsens kommunes nuværende segl.
Byen kunne dog ikke bestemme alt selv, men måtte have kongelige privilegier. Det ældst kendte kongelige privilegium er fra 1442, hvor Erik af Pommeren fornyer de gamle privilegier og dertil sikrer byens borgere nogle nye.
Byens gravI forbindelse med den nye byplan fik byen også en voldgrav, der afskærmede byområdet. Der har antagelig hørt en vold til befæstningen. Den brede grav har i bunden været fugtig, idet den ledte de mange kildevæld ned til havnen. Voldgraven har først og fremmest fungeret som skattegrænse, der skulle tvinge bønder og handelsfolk gennem byportene, så afgiften blev betalt.
Byportene lå ved de vigtige udfaldsveje, og er kun fundet i få tilfælde.
Voldgraven krydsede Søndergade ved den gade, der nu hedder Graven. Her har der været en udbygning med et stemmeværk, der kan have forbindelse med en port. I 1500-årene blev graven fyldt til og området udstykket i en række små grunde.