layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 

HJÆLP Den Gamle By med at genskabe julen i Horsens!

21. maj 2019

En del af julen i Horsens skal genskabes i Den Gamle By.
Men museet i Aarhus har brug for hjælp, for at det kan lade sig gøre.

Kan du hjælpe med information om de gamle indsamlingsnisser? Så kontakt Horsens Museum.

Ideen går ud på at genskabe juletræet fra Horsens, som det stod på det lille Torv foran det gamle rådhus på Søndergade frem til omtrent 1970.

Det særlige ved dette juletræ var ”indsamlingsnisserne”. Det var halvanden meter høje trænisser, som var en del af indhegningen af træet. Gennem nissernes mund kunne man kaste penge i en indsamlingsbøsse til glæde for byens fattige.

Heldigvis er en af de ældste nisser bevaret på Horsens Museum, så den kan kopieres. Men Den Gamle By har en del spørgsmål til juletræet.

1. Hvornår kom indsamlingsnisserne?
2. Hvor mange nisser var der rundt om træet?
3. Hvornår blev de skiftet til en anden type nisse?
4. Var det Frelsens Hær, der stod for indsamlingen?
5. Hvad stod der på de brædder, der udgjorde indhegningen – mellem nisserne?

Henvendelse kan ske til:

Horsens Museum, Sundvej 1A, 8700 Horsens
Tlf. 76292350

E-mail: horsensmuseum@horsens.dk

Vælg periode for nyheder
« 2018
seneste 2019
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori