layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 

Tidskapslen fra Kilden i Kildegade

14. september 2018

Da man, efter den altødelæggende brand i Arbejdernes Forsamlingsbygning ”Kilden” i Horsens, gik i gang med nedbrydningen af bygningen, fandt man mellem murbrokkerne en tidskapsel, der var muret inde bag grundstenen fra 1922.

Tidskapslen har været omkring museernes konserveringsværksted i Lysholt til røngtenfotografering inden åbningen, fotograferingen afslørede dog ikke meget, så spændingen var stor, da man torsdag den 13. september, åbnede tidskapslen i Sct. Ib’s skolens gård, under overværelse af bl.a. skoleleder Dan Ingemann Jensen, museumsinspektør Merete Bøge Pedersen, skolens elever og personale, samt interesserede og nysgerrige borgere. Tidskapslens indhold blev åbenbaret og gennemgået af Merete Bøge Pedersen, der levende fortalte om indholdet, der viste sig at være hele fire udgaver af arbejdernes avis ”Horsens Social Demokrat”, et brev skrevet til Justitsministeriet da man gik i gang med at bygge bygningen, Lovene om arbejdernes Fællesorganisation med paragraffer og formål med bygningen, samt regnskaber over byggeriet.

Tidskapslen med indhold vil blive overdraget til Horsens Museum, hvor det hele vil blive opbevaret for eftertiden, og hvor alle kan få mulighed for at se denne lille og spændende bid af byens historie.

Vælg periode for nyheder
« 2017
seneste 2018
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori