layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 

Aktuel arkæologi: Vikingerne i Torsted

28. maj 2018

Tirsdag d. 29. maj kl. 16.00
Foredrag: Direkte ind fra felten kommer Horsens Museums arkæolog, Lars Pagh, der fortæller nyt fra en udgravning i den vestlige udkant af Torsted, hvor Horsens Kommune forbereder den næste udstykning af det areal, vi kalder Østerhåb Vest.

Museets arkæologer byder indenfor på Horsens Museum til fortællinger om aktuelle udgravninger og fund. Der vil også være adgang til museets udstillinger.

Undersøgelserne har ind til videre vist spor af bebyggelse, der formentlig er fra 700 eller 800-tallet, hvilket vil sige den yngste del af germansk jernalder og den tidlige vikingetid. Der er også fundet spor af aktivitet fra ældre jernalder, blandt andet i form af hele 11 kogegruber på et meget lille område, hvilket må ses som en tidlig form for udekøkken.

Kom og se plantegninger, fotos og foreløbige tolkninger af de huse, der er fundet spor af – og få et stykke keramik i hånden, der har set dagens lys for første gang i et par tusinde år.

·        Foredragsholder: Arkæolog Lars Pagh

·        Mødested: Foredragssalen, Horsens Museum, Sundvej 1a, 8700 Horsens

·        Pris: 25 kr. + gebyr. Billet kræves. Køb her.

·        Varighed: 1 time 

Vælg periode for nyheder
« 2017
seneste 2018
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori