layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 

Udstilling: Danico Keramik

31. juli 2018

I en ny udstilling i forhallen viser Horsens Museum et fint udvalg af den store DANICO produktion. Keramikfabrikken DANICO blev grundlagt i 1919 af pottemageren Niels Peder Nielsen og købmand Carl Corfitzen. DANICO-navnet er en sammensætning af bogstaverne ”DA” for Danmark, ”NI” for Nielsen og ”CO” for Corfitzen.

Fabrikken producerede alt fra urtepotter, lågkrukker, skåle, vaser og opsatser til lampefødder og paraplystativer. Fabrikken eksisterede kun i 10 år, men på trods af den korte levetid blev DANICO et kendt og populært mærke.

DANICO-keramik er typisk kendetegnet ved hvide, klare, lysebrune, blå eller røde farvetoner i underglasuren. Dekorationerne er ornamenteringer i form af blade, frugter og blomster i klassisk Skønvirkestil. I bunden bærer lervarerne et nummer, en eventuel modelstørrelse og DANICO-navnet, der oftest er indsat i en oval cirkel. Nogle af de mere sjældne keramikgenstande har grøn, gul og lyserød glasur, herunder f.eks. Rose-serien og Uran-serien.

Vælg periode for nyheder
« 2017
seneste 2018
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori