layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 

Aktuel arkæologi - jernalder ved Nørrestrand

11. september 2017
Onsdag d. 13. september 2017 kl. 15.00

Museets arkæologer byder indenfor på Horsens Museum til fortællinger om aktuelle udgravninger og fund. Denne eftermiddag udgår fortællingen fra området mellem Nørrestrand og Vær Sø – et af egnens smukkeste naturområder.

Aktuel arkæologi på Horsens Museum – jernalder ved Nørrestrand

Her udgravede arkæologer fra Horsens Museum hen over vinteren en stor landsby fra perioden omkring Kristi fødsel. Perioden kaldes romersk jernalder, fordi den er karakteriseret ved romernes dominans og kulturelle indflydelse på det frie Germanien.

Det ser ud til, at jernalderfolkene opdagede pladsen tidligt i de første årtier efter Kristi fødsel, og at landsbyen er fuldt udbygget forholdsvis kort tid efter. På pladsen opførte de en type af huse, som ikke i forvejen er kendt på Horsens-egnen. Udgravningen bød på mange flotte fund og store mængder keramik. Der bliver mulighed for både at se og røre fund fra udgravningen.

En ensom krigergrav fra enkelgravskulturen og en gravhøj fra bronzealderen var, udover mange flintredskaber fra yngre stenalder, de tidligste beboelsesspor arkæologerne fandt på stedet.

  • Foredragsholder: Arkæolog Christoph Briese
  • Mødested: Horsens Museum, Sundvej 1a, 8700 Horsens
  • Pris: 25 kr. + gebyr. Billet kræves. Køb her. Pris ved indgangen 30 kr.
  • Varighed: 1 time
Vælg periode for nyheder
« 2016
seneste 2017
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori