layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 

Stenalderland, flintsmedning og moderne byudvikling

27. oktober 2017

Onsdag d. 15. november kl. 15.00
Horsens Museum har de seneste to måneder foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Kørupvej, Lund. Allerede nu tegner der sig et meget spændende billede af omfattende aktiviteter fra både yngre stenalder og bronzealder. 

I samarbejde med Horsens Kommune byder museets arkæologer indenfor på Horsens Museum til fortællinger om aktuelle udgravninger og fund. Der vil også være adgang til museets udstillinger.

Denne eftermiddag udgår fortællingen fra Kørupvej ved Lund, hvor Horsens Kommune planlægger byggemodning af et nyt erhvervsområde, Erhvervspark Vega.

Horsens Museum har de seneste to måneder foretaget arkæologiske forundersøgelser på det 23 ha store område. Forundersøgelsen er stadig i gang, men allerede nu tegner der sig et meget spændende billede af omfattende aktiviteter fra både yngre stenalder og bronzealder.

Særligt yngre stenalder præger fundbilledet med adskillige kulturlag og vådområder, hvori der er gjort imponerende fund af blandt andet økser, pile- og spydspidser. Bronzealderen giver sig til kende i form af små, spredtliggende gårde omgivet af affaldsgruber samt et område med brønde, hvoraf mindst én er bevaret med en udhulet træstamme, en såkaldt holk.

Der er registreret et meget stort antal fund fra yngre stenalder i området omkring hele Horsens Fjord. Fundene omfatter både talrige gravhøje, bopladser og særlige sakrale fund, der tilsammen afspejler en både tæt bebyggelse. Særligt området ved Lund er rigt på fund fra denne periode.

Fra Horsens Kommune fortæller ingeniør René Lambert Larsen om kommunens forestående projekt, Erhvervspark Vega. Fra Horsens Museum vil Martin Krog Nielsen fortælle om de foreløbige resultater og vise nogle af de mange flotte fund frem. Denne dag vil fokus særligt være på flinthåndværket, og Jan Jensen fra Horsens Museum vil demonstrere teknikker og eksempler.  

  • Foredragsholder: René Lambert Larsen, Horsens Kommune, Martin Krog Nielsen og Jan Jensen, Horsens Museum
  • Mødested: Horsens Museum, Sundvej 1a, 8700 Horsens
  • Pris: 25 kr. + gebyr. Billet kræves. Køb her. Pris ved indgangen 30 kr.
  • Varighed: 1 time 
Vælg periode for nyheder
« 2016
seneste 2017
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori