layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 
Gl. Celle

Fængselsmuseet og Århundredets Festival

28. februar 2017

Lørdag den 4. marts 2017, kl. 13.00-16.00
Foredrag, arkitektur, museum og kirkekoncert i ét og samme arrangement

Der er mulighed for at få en oplevelse langt ud over det sædvanlige når Fængselsmuseet og Århundredets Festival tilbyder foredrag, arkitektur, museum og kirkekoncert i ét og samme arrangement.

Kom med bag tremmer, når vi behandler straffepolitik fra 1950’erne til i dag. Se arkitekturen og interiørerne og mød på vejen rundt i Fængselsmuseet arkitekten, menneskerettighedsforskeren, den tidligere direktør for Kriminalforsorgen i Grønland, og museumsinspektørerne, som giver hvert deres bud på tanker om fængsler, fanger og arkitektur fra 1950 til nu. Det hele sluttes af med en eksklusiv orgelkoncert i Fængselskirken, som har en fremragende akustik.

Med udgangspunkt i fange nr. S. 36, Carl August Lorentzen, hans domme, fængselsophold og tanker, får du en kalejdoskopisk oplevelse med fem skarpe oplæg på turen rundt i Danmarks første moderne fængsel.

Carl August Lorentzen flygtede fra Statsfængslet i Horsens natten til lillejuleaften 1949 gennem en 18 meter lang tunnel. Han blev fanget og sat tilbage i fængslet d. 30. december. Hans tilbagevenden til et fængsel, han beskrev som "blodets, svedens og tårernes højborg", skete på et tidspunkt, hvor det danske retssamfund, fængselsvæsenet og forståelsen for, hvad indespærring gør ved det menneskelige sind, var i rivende udvikling.

Foredragsholderne er: førsteamanuensis ved Oslo Universitet Peter Scharff Smith, forfatter og tidligere direktør for Kriminalforsorgen i Grønland Hans Jørgen Engbo, museumsinspektør Anne Katrine Nagel Christensen, overinspektør Maria Briese, partner, kreativ chef og arkitekt ved Friis & Moltke Mikkel Wienberg.
Dagen slutter af med en mindre orgelkoncert i Fængselskirken ved organist ved Vor Frelsers Kirke i Horsens, Kevin Laplante.

Praktiske informationer
Tid: lørdag den 4. marts 2017 kl. 13.00 – 16.00
Sted: Fængselsmuseet, Fussingsvej 8, 8700 Horsens
Pris: kr. 150,- inkl. entré til Fængselsmuseet, 5 oplæg, orgelkoncert og forfriskning
Tilmelding: www.aarhundredetsfestival.dk

Vælg periode for nyheder
« 2018
seneste 2019
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori