layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 
Carl Lorentzen

Udstilling: Lorentzens tunnel

13. maj 2017

Den underjordiske udstilling om Carl August Lorentzens spektakulære flugt i 1949 indeholder en rekonstruktion af flugttunnelen, falske nøgler og dirke og ikke mindst det skilt, hvor Lorentzen skrev: ”Hvor der er en Vilje, der er der ogsaa en Vej!”

FÆNGSLET I HORSENS ÅBNER LORENTZENS FLUGTTUNNEL D. 20. MAJ

Natten til lillejuleaften 1949 flygtede pengeskabstyven Carl August Lorentzen fra Horsens Statsfængsel gennem en 18 meter lang tunnel. Nu er hans legendariske flugttunnel blevet rekonstrueret og åbner d. 20. maj kl. 22:30 på FÆNGSLET.
Den er ikke til at få øje på, når man står i FÆNGSLETs forgård. Men det er selvfølgelig også hele pointen med en flugttunnel. Den er under jorden, som det sig hør og bør. Når den åbner d. 20. maj, vil den fungere som den nye udgang fra det populære Fængselsmuseum. På samme måde, som det var Carl August Lorentzens vej ud, bliver det gæsternes vej ud. Dog forventes gæsterne ikke at rekonstruere den serie af akrobatiske manøvrer, som Lorentzen måtte udføre på flugtnatten. I stedet kan de gå oprejst igennem en rummelig tunnel, mens de kan følge med i, hvordan Lorentzens silhuet arbejder sig vej hen til fængselsinspektørens kartoffelkælder. Ud i friheden.
”Vi prøver ikke at forherlige en kriminel, der stikker af”, forsikrer museumschef Anne Bjerrekær, der ser frem til at give de besøgende en helt ny slags museumsoplevelse. ”Vi fortæller historien om en mand, der som mange andre fanger, også i dagens fængsler, har en drøm om at stikke af. Nogle gange er drømmen eller desperationen så stærk, at man er villig til at risikere sit liv. Ligesom Lorentzen”.
Carl August Lorentzen var vanekriminel og havde en forkærlighed for at bryde ind hos velhavende og stjæle dyre værdigenstande. Bag det lille skab i sin celle brød han et hul i muren og gravede en tunnel, der førte ned under fængselsgården og over til fængselsinspektørens kartoffelkælder, hvorfra han kunne gå direkte ud i det fri. Han efterlod en håndskreven besked til fængselspersonalet: ”Hvor der er en Vilje, der er der ogsaa en Vej!”
Citatet er kendt i folkemunde, men på FÆNGSLET er det blevet til et valgsprog. Derfor er det ikke nogen tilfældighed, at den rekonstruerede flugttunnel åbner præcis fem år efter, at FÆNGSLET slog dørene op for første gang.
”Det er den foreløbige kulmination på de sidste års intense arbejde med at udvikle et debatskabende og relevant museum af international standard”, udtaler FÆNGSLETs formand Henning Nørbæk. ”Med Lorentzens tunnel beviser Fængselsmuseet, at det med rette kan kaldes for en superattraktion i Horsens - hvilket er noget som turismeerhvervet har efterspurgt gennem mange år”.

  • Sted: Fængselsmuseet, Fussingsvej 8, 8700 Horsens

Udstilling: Husker du?

Åbner lørdag d. 20. maj kl. 22.30
Da Lorentzen i 1949 flygtede gennem en 18 m lang tunnel, ryddede historien avisforsiderne og var samtaleemne omkring spisebordene. Kan du selv huske det, eller har du hørt om flugten fra andre, så giver vi dig en mulighed for at dele din historie.

  • Sted: Fængselsmuseet, Fussingsvej 8, 8700 Horsens
  • Varighed: 20. maj – 31. december 2017

Udstilling: Flugtens fantasi

Åbner lørdag d. 20. maj kl. 22.30
Sammen med Aarhus 2017 præsenterer Fængselsmuseet udstillingen Flugtens fantasi, om flugtfortællinger fyldt med inspiration, fantasi og viljekraft, som udfordres til det yderste. Kan du gøre det bedre? #RethinkEscape #Aarhus2017 Se: www.aarhus2017.dk

  • Sted: Fængselsmuseet, Fussingsvej 8, 8700 Horsens
  • Varighed: 20. maj – 31. december 2017
Vælg periode for nyheder
« 2016
seneste 2017
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori