/NetmesterScripts/horsens.html
layoutelementlayoutelement
Forside 
       
Smedjen under udgravning. Der udtages mange prøver af gulvlaget.

Horsens Museum får en kvart million kroner til forskning i Danmarks første stålproduktion

04. januar 2010
Arkæolog Lars Pagh fra Horsens Museum har fået bevilget 257.500 kr. af Kulturarvsstyrelsen til at forske i stålproduktion i Danmark i middelalderen.

Hvert år uddeler Kulturarvsstyrelsen støtte til forskning på statslige og statsanerkendte museer. Der er i år på landsplan søgt for i alt 44,9 mio. kr. men kun fordelt 12,3 mio. kr., så vi er på Horsens Museum meget tilfredse med at have fået del i de eftertragtede midler.

Dygtige middelaldersmede i Lund

Projektet tager sit udgangspunkt i naturvidenskabelige analyser af materiale fra en middelalderlig smedje fra 1400-tallet, udgravet af Horsens Museum forud for byggemodningen af Hørtoften på nordsiden af Langgade i Lund.
Analyserne viste overraskende tegn på, at der i smedjen var produceret stål. Hidtil har man ellers ment, at middelalderens danskere ikke kendte til denne teknologi og derfor var nødt til at betale dyrt for importeret stål fra udlandet.

Arkæolog Lars Pagh, der ledede udgravningen i Lund, vil med sit projekt se nærmere på omfanget af den middelalderlige stålproduktion, der også for nylig er påvist i Viborg.
Undersøgelserne vil også omfatte andre middelaldersmedjer i Danmark. Derved kan vi få et billede af, om historien skal skrives om, fordi stålproduktion har været et udbredt fænomen i dansk middelalder, eller om smedjen i Lund har været helt usædvanlig.

Projektet er et samarbejde mellem Horsens Museum og Sydvestjyske Museer, Museum Sønderjylland, Varde Museum samt Arne Jouttijärvi fra Heimdal Archaeometry, der står for de naturvidenskabelige analyser.

Yderligere oplysninger kan fås hos arkæolog Lars Pagh, Horsens Museum, tlf. 30 56 41 62.

 


Vælg periode for nyheder
« 2011
seneste 2012
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori