layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 
Kirkegårds alle - Nordre Kirkegård
Kirkegårdsalle - Nordre Kirkegård

Religiøse byggerier og kirkegårde i Horsens

Ud over købstadens middelalderkirker findes en række byggerier med tilknytning til borgernes religiøse liv. I Farvergade 6 er den lille jødiske synagoge fra 1867 endnu bevaret, og den tilhørende mosaiske begravelsesplads er beliggende i Frederiksgade, hvor store træer danner skygge for de jødiske begravelser fra 1800-årene. Den katolske menighed fik på Nørregade 19 deres egen (Skt. Joseph) kirke i 1897. Farvergade synagoge
Farvergade synagoge 
Den blev placeret her, fordi de katolske hollandske kedelførere siden 1764 havde ejet naboejendommen, og den stærkt voksende menighed havde behov for en egentlig kirkebygning. Metodisterne fik deres egen kirke i 1906, da denne blev indviet for enden af Houmannsgade i byens arbejderkvarter. I tilknytning til den middelalderlige Vor Frelser sognekirke på Torvet, opførte Viggo Norn i 1907 en præstebolig i Jugend-inspireret stil på Carolinelundsvej 53.
Købstadens kristne begravelser foregik op til begyndelsen af 1800-årene på Klosterkirkens kirkegård, indtil man i 1835 anlagde den Nordre (Assistens) kirkegård for enden af nuværende Kirkegårdsallé. Denne smukt symmetrisk anlagte kirkegård med den nord-syd gående allé som akse, rummer byens væsentligste begravelser og er udover anlæggets arkitektoniske værdi, et væsentligt og særdeles bevaringsværdigt kulturmiljø.

Sårbarhed: De religiøse bygningsværker er, så længe de udnyttes til deres oprindelige formål, ikke væsentligt truet, men når menighederne ikke længere har brug for byg-ningerne og afhænder dem (Synagogen og Metodistkirken), er de særdeles sårbare overfor forandringer, der kan sløre deres oprindelige funktion. Kirkegården er sårbar for sløjfning af ældre gravsteder, idet disse udgør et væsentligt kulturhistorisk kilde-materiale.