layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 
Fisketrappe ved Klostermølle
Fisketrappe ved Klostermølle

Klostermølle og Gl. Vissingklostergård

27.
Spor og anlæg i området fortæller, hvorledes Gudenåens vand er blevet udnyttet som energi under forskellige teknologiske forhold lige siden middelalderen. Det nuværende anlæg afspejler skiftende produktionstyper og udbygningsfaser. Området er fredet og den sydlige del er kulturarvsareal.

Klostermølle ligger over ruinerne af Voer Kloster, oprettet ca. 1050-1100. Bygningerne nedbrudt ca. 1560. Munkene gravede en ca. 1,3 km lang kanal, som fører Gudenåens hovedløb til møllen. I haven udgravede murrester fra klosteret. Munkene anlagde en kornmølle og drev desuden landbrug og fiskeri. Omkring 1800 ernærede mølleren sig også ved frugtavl.

Klostermølles nuværende anlæg er fredet og omfatter hovedbygning fra ca. 1800. På samme tid opførtes nye udlænger, senere erstattet af andre. I 1872 begyndtes en produktion af træmasse til brug for fremstilling af pap. En overgang blev de to møller, Vilholt og Klostermølle, drevet sammen.
Tørrelade ved Kloster Mølle
Tørrelade ved Kloster Mølle 
I 1867 var startet et træsliberi på Vilholt Mølle. Det samme skete på Kloster Mølle. I det gamle møllehus var der kornmølle indtil 1933. Derefter blev der tørrerum. Første stokværk er grundmuret og andet stokværk bræddebeklædt, tilbageført i 1990. I en periode har andet stokværk stået i bindingsværk.  


Kort

De store stenhjul, som brugtes til at slibe træmasse, ligger i dag uden for det gamle møllehus. 1872 installeredes 2 turbiner i et særligt turbinehus til at trække de 4 slibesten, der stod i et maskin- og fabrikshus. Begge huse er senere revet ned. Samtidig opførtes en lille tørrelade, parallelt med møllehuset.
Indtil 1933 var møllen underleverandør af træmasse til Vilholt Mølle (se nr. 28).
Fra 1933 fremstilledes også pap i Klostermølle. Derfor blev den lille tørrelade erstattet af en 90 m lang og 3 etager høj sort træbeklædt tørrelade, som står der endnu. Et nyt stuehus opførtes omkring 1872 og 1874 opførtes en ny staldlænge, der i dag rummer bolig og maskinværksted.
Tipvognsspor forbandt møllebygning, fabrik og tørrelade. Træmassen/pappet blev sejlet fra Klostermølle over Mossø til Alken. Herfra gik en jernbane.
 Kloster Mølle
Kloster Mølle
Ved søen lå tidligere kaj og pakhus, hvor træmassen fra Vilholt blev opbevaret til næste sejlads. Efter en brand i 1974 lukkede virksomheden og Klostermølle købtes af Miljøministeriet. I Klosterkæret tydelige spor efter tidligere åløb (dødeåer).

Vissing Kloster, ca. 1200-1450, var et benediktiner nonnekloster. Tomten af klostret ligger ved Gammel Vissingklostergård. Klostret blev lagt til Voer Kloster i midten af 1400-tallet.

Højlund er en lille arbejderbebyggelse ved foden af Sukkertoppen, opført med tilknytning til produktionen på Klostermølle. Omkring 1900 var der både smed og skole. Nogle af husene er opført i bindingsværk.

Pindsmølle indgår i systemet af Gudenåens tidligere møller. Møllen kendes fra 1330, hvor den tilhørte Voer Kloster. I 1523 ejede kongen Pindsmølle og ålegården. Møllen fungerede som kornmølle og fik også et lille stampeværk. 1914 standsede mølleriet. Egnens lodsejere købte møllen og tørlagde søen og engene, så de kunne dyrkes. Møllegården ligger idyllisk, men er en del restaureret.

Sårbarhed: Klostermølle, Gammel Vissingklostergård, Højlund og Pindsmølle er sårbare overfor ændringer af arkitektur og omgivelser. Klosterkanalen, stemmeværker og dødeåerne er sårbare overfor terrænændringer, vandstandsændringer og tilgroning.


Kort