layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 

Vandmøller, vandkraft og dambrug

Vandmøller, vandkraft og dambrug

Vejle Amt er rigt på vandløb. Vand har siden Arilds tid været en helt nødvendig ressource, og tilgængeligheden af vand er en fundamental lokaliseringsfaktor. Derfor har der altid været mange interesser forbundet med de rindende vande. Vandmølleriet blev indført og udviklet gennem højmiddelalderen med klostrene som spredningscentre. Møllerne blev ofte opført i tilknytning til kongens, adelens eller kirkens jorder.


 Brøndsted Mølle
Brøndsted Mølle
Under enevælden blev vandmølleriet stærkt reguleret, og bønderne var forpligtet til at få malet deres korn ved en given mølle – mølletvang. Ved frigivelse af møllenæringen i anden del af 1800-tallet blev vandmølleriet udviklet i stærk konkurrence med mange nyopførte hollandske vindmøller. Nye kværne og møllehjul skulle øge kornmalingen. 
 

Flere mølleanlæg blev også nedlagt i forbindelse afvandingsprojekter, hvor opstemningen var en hæmsko. Andre møller omlagde produktionen, men fortsatte med at udnytte vandkraften til fx savskæreri, sliberi, maltgøreri, klædestamperi og senere el-produktion ved turbiner. Vandmøllernes ret til at opstemme vandløbene blev i flere tilfælde overtaget af engvandingsanlæg, som igen blev overtaget af dambrug.


 Bregholm Mølle dambrug
Bregnholm Mølle dambrug

Landets første kommercielle dambrug (Hvilestedgård) blev anlagt i Amtet i 1890erne. I den følgende periode frem til 2. Verdenskrig anlægges en til to håndfulde i hvert årti. Dambrugserhvervet eksploderede i 1950erne og 1960erne med anlæggelse af mere end 100 brug i Vejle Amt. Både vandmøllerne og dambrugene var og er koncentreret langs de større hovedvandløb i Amtet, fx Gudenå, Vejle Å, Grejs Å, Mattrup Å, Nebel Å og Kolding Å. Dambrugene er særligt koncentreret i Egtved Kommune omkring Vejle Å og Randbøldal, hvor man også finder hovedparten af de udpegede dambrug. Et helt unikt kulturmiljø med tæt forekomst af vandmøller, som i 1800-tallet omlagde produktionen til bl.a. klædefremstilling og lagde grunden til udviklingen af et driftigt industri- og boligområde, findes langs Grejs Å. Som eksempel på mølleriets udvikling fra klostrene, er området omkring Klostermølle udpeget, selvom den nuværende mølle er langt nyere.
De fleste øvrige udpegede vandmøller er ikke funktionsduelige længere, men indeholder endnu væsentlige møllebygninger, opstemning og møllesø. Betydelige vandkraftanlæg til el-produktion findes ved Vestbirk og Harte, begge anlagt omkring 1920. De opstemmede søer og dybe kanaler er fortsat markante spor i landskabet.






 Klaks Mølle opstemning
Klaks Mølle opstemning