layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 

Religiøse miljøer


Religiøse miljøer

Vejleområdet har været smeltedigel eller måske nærmere brydningszone for religiøse bevægelser.
De talrige gravhøje fra hedensk tid, som i enkelte områder stadig er bevaret i antal og tæthed vidner om stærkt troende oldtidssamfund. Man tilbad flere guder med hver sin religiøse betydning for husholdningen, forplantningen, høsten osv.
Den nok største milepæl i den danske religionshistorie blev sat i Jelling, da Harald Blåtand kristnede riget ved opførelse af en kirke i mellem de monumentale gravhøje over sine hedenske forældre, Gorm og Tyra. Vikingetidig storpolitik, der viser en fascinerende forening af det gamle med det nye. 
 Eltang Kirke
Eltang Kirke
Den kirkelige sognestruktur som i hovedtræk kan genkendes i dag blev antagelig lagt fast i 1100-tallet og fra da af stammer også landets ældste romanske stenkirker af granit eller frådsten, fx Vrigsted kirke. Et af landets første klostre var Voer Kloster anlagt af benediktinermunke ca. 1050-1100 ved Gudenåens udløb i Mossø. Senere i middelalderen, ikke langt fra Voer Kloster, anlagdes nonneklosteret Vissing Kloster, som blev sammenlagt med Voer i 1400-tallet. I nærheden af Hornstrup kirke kendes et kloster ved navn Sindholtsborg. Klosteret havde tilsyneladende en ganske kort levetid, idet det nævnes første gang i 1478 – et halvt århundrede før reformationen.
I købstæderne oprettedes flere tiggermunkeklostre. Franciskanere/Gråbrødre i Horsens 1261 og Kolding 1288, og Dominikanere/Sortebrødre i Vejle ca. 1310.  


Korning, mindesten

Der har været 45 helligkilder i Amtet, hvoraf ca. 10 kan genfindes i dag. Helligkilder blev i middelalderen brugt af alle befolkningsgrupper til helbredelse og velsignelse, men også som samlingspunkt og til såkaldte kildemarkeder. En af de mest besøgte helligkilder var Skt. Peders Kilde ved valfartskirken Øster Nykirke langs hærvejen. Efter reformationen 1536 overgik al kirkeligt gods til kongen. Ved enevældens indførelse cementerede kongen sin magtposition – over ham var kun Gud - og den evangelisk-lutherske protestantisme var rigets religion. Under Christian VI (1730-1746) fik pietismen fodfæste i Danmark. I slutningen af 1700-tallet fik den pietistiske bevægelse lokalt udtryk på Vejle-egnen. Bevægelsen gik under navnet ”de opvakte” og blev senere kendt under som ”De stærke jyder”, fordi de trods dagbøder og tugthusstraf nægtede at lade deres børn undervise efter nye lære- og salmebøger fra 1791 og 1798. Bevægelsen udviklede sig i Ølholm, Rårup, Uldum, Korning og især i Øster Snede sogn. I 1839, efter stædig kamp, fik de stærke jyder, ti år før den alment grundlovssikrede religionsfrihed, lov til at oprette selvstændige skoler. I løbet af 1900-tallet er bevægelsen opløst og tilhængerne gik over til Indre Mission. En lille skole i Gammelsole huser nu De stærke jyders mindestue.

Gludsted Missionshus
Gludsted Missionshus

I 1675 kom den første jøde til Fredericia, der indtil 1814 havde særstilling som den eneste jyske by, hvor ikke-lutheranere måtte opholde sig. I 1718 var der 57 jøder i byen og året efter blev den første synagoge opført. Ved tildeling af særlige privilegier lokkede Frederik IV 84 franske landflygtige og flittige huguenotter (calvinister) til Fredericia. De ankom i 1720 og skulle iværksætte hjemmeavl af den dyrt importerede tobak. Antallet af huguenotterne voksede hurtigt og omkring 1800 var der ca. 500 i Fredericia.

Ny Højen Forsamlingshus
Ny Højen Forsamlingshus

Grundlovens indførelse 1849 betød religionsfrihed. Det gav luft under vingerne på to kristne hovedstrømninger: De frihedselskende og folkelige grundtvigianere, der baserede sig på N. F. S. Grundtvigs tanker, og de forsagende, gudsfrygtige folk fra Indre Mission, en vækkelsesbevægelse indenfor folkekirken stiftet i 1861. Grundtvigianerne udbredte budskabet ved dannelsen af friskoler, højskoler og valg- og frimenigheder, men centralt var også forsamlingshuset – det lokale, fordomsfrie rum. Man behøvede ikke andægtige omgivelser. Indre Missions pendant til forsamlingshuset var missionshuset. Behovet var særligt påtrængende, hvis præsten i sognekirken var en ”fritænker”. Amtets nok bedste eksempel på brydningerne mellem grundtvigianerne og Indre Mission findes i Skanderup og Kirkeby, hvor de to menigheder tydeligvis dannede to hver deres religiøse miljøer. 

Løsning Frikirke
Løsning Frikirke