layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 

Proprietærgårde, husmandskolonier og samlinger af gårde og huse

Proprietærgårde, husmandskolonier og samlinger af gårde og huse 
Landbrugslandet og bebyggelsesbilledet ændrede karakter efter år 1800. Udskiftningen, ophævelsen af fællesskabet og overgangen til selveje betød helt nye muligheder for den enkelte bonde. Overdrev og hede kom under plov, mosehuller og engpletter blev drænet eller opfyldt. Et nyt landskab præget af landinspektørens lineal blev i løbet af få generationer kultiveret og bebygget. Det mest markante nye indslag i bebyggelsesbilledet var samlinger af gårde og huse, der er en lidet mundret betegnelse hentet fra Trap Danmark. Betegnelsen dækker over en broget gruppe af bebyggelsestyper med forskellige udviklingstræk.
I den østlige del af Amtet består samlinger af gårde og huse typisk af tre eller flere gårde som er udflyttet fra landsbyen og dermed danner en ny lille, løst opbygget landbebyggelse, som ofte har taget navn efter bymarken (vangen) de er flyttet ud på, fx Klejs Vestermark. Andre, især i den vestlige del af Amtet, som var præget af små landsbyer og enestegårde, opstod ved udparcellering af udmarksjorder og har mere karakter af spontant opståede samlinger af mindre gårde og huse som siden konsolideres med nye veje, hegn og måske en skole og et mejeri.  Dortealund stuehus
Dortealund stuehus
Udviklingen af denne type kunne tage flere generationer
og mange kan først erkendes med et selvstændigt stednavn i midten af 1900-tallet, fx Brokbjerg. Mange vil dog ofte være en blanding af udflytning og udparcellering. 
Egentlige husmandskolonier, som blev anlagt ved udskiftningen, typisk på våde eller sandede jorde i udkanten af ejerlavene, er der kun registreret et par håndfulde af, fx Vadhuse og Pyt. Derimod er de såkaldte statshusmandskolonier anlagt efter 1899 og særligt efter 1919-loven mere mangfoldige. Store regulære, planlagte husmandskolonier med ensartet bebyggelse findes bl.a. ved de udstykkede hovedgårdsjorder omkring Boller, Møgelkær, Tyrrestrup, Engelsholm, Brandbjerg og Rask.
 Østerby Mark
Østerby Mark

Det nye landskab fik også en ny overklasse, de såkaldte proprietærer, som gennem 1800-tallet samlede og tilkøbte jord for at opbygge en større gård. Bygningsanlæggene blev ofte opført i mere prangende materialer med lignelser til hovedgårdene. Proprietærgårde defineres her som gårde med mere end 12 tønder hartkorn, hvilket dengang var en betydelig bedrift med et stort folkehold. Disse større gårde var knyttet til den østlige del af amtet, idet det praktisk taget var umuligt at samle 12 tønder hartkorn i de sandede områder, hvor der typisk gik 8-10 tønder land eller mere på en tønde hartkorn. Proprietærgårdene var og er særligt karakteristiske indenfor det tidligere Koldinghus og Skanderborg Rytterdistrikt, hvor jorden blev solgt til selveje i
1764-67. Blandt udpegede proprietærgårde finder man Ørskovgård, Skovløkke, Elisabethsminde og Lykkesgård.

Holbækgård i Asløkke
Holbækgård i Asløkke