layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 

Oldtidens kulturmiljøer


Oldtidens kulturmiljøer 
Oldtidens kulturmiljøer repræsenterer de nederste lag i kulturlandskabets lagpakke, og derfor er bevaringsvilkårene dybest set ugunstige. Antallet af synlige oldtidsspor er reduceret betydeligt gennem det sidste årtusinde, særligt efter landboreformerne omkring 1800, og udviklingen af mere avanceret jordbrugsteknologi. Utallige skjulte, jord- eller vanddækkede oldtidslevn er blevet pløjet op, nedbrudt og smuldret bort pga. afvanding, eller udgravet ved byggeri og tekniske anlæg.
 
 
Risikoen for overlejring eller udslettelse er særlig stor, hvis kultursporene udgøres af flygtige materialer. Det er imidlertid også denne destruktive aktivitet, som har gjort os i stand til at skabe en nogenlunde sammenhængende viden om de forhistoriske kulturer og deres materielle frembringelser. Men det er umuligt at danne sig et overordnet billede af den potentielle bestand af oldtidsmiljøer. De bevarede synlige spor består primært af gravhøje og megalitter. Elementer, som i deres funktionsperiode antageligt indgik i større sammenhængende boplads-områder, der kun kan rekonstrueres i grove træk. For oldtidens kulturmiljøer må man således først og fremmest glæde sig over og værne om det, der overhovedet er tilbage. Dernæst stille sig tilfreds med, at miljøerne primært består af koncentrationer af forholdsvis ensartede spor, selvom de ofte repræsenterer en lang udviklingsperiode og ikke nødvendigvis har dannet funktionelle helheder i samtiden.
De udpegede egentlige oldtidsmiljøer falder i to hovedgrupper: Koncentrationer af fredede og overpløjede gravhøje samt koncentrationer af usynlige stenalderbopladser. Koncentrationer af gravhøje findes specielt på højtliggende strøg i den vestlige og nordlige del af amtet.  
På lange stræk følges hærvejen(e) med højgrupper og tilføjer en helt særlig fornemmelse af kontinuitet i landskabet. Blandt højgrupperne hører Vorbjerg-Underup og Randbølstrøget til de meget fine lokaliteter. De udpegede stenalderbopladser findes ved kysten, langs gamle fjordarme, på ådalskanten eller i randen af moseområder, med størst koncentration omkring Horsens ved Bygholm, Hansted Å og Nørrestrand samt Gudenåen og Spjarup-Sønderkær. Derudover indgår gravhøje og andre oldtidslevn også i udpegningen af nyere kulturmiljøer som landsbyer, hovedgårde og plantager, fx stenrøser i Frederikshåb Plantage eller megalitgrave ved Barritskov hovedgård. 
Dysse ved Barritskov