layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 

Koloniseret land

Koloniseret land
 
Koloniseret land er en fællesbetegnelse for kulturmiljøer, der er præget af tilplantning og opdyrkning af tørre næringsfattige jorder og afvanding og indvinding af våde eller vanddækkede jorder. Jorder, som var marginale eller uudnyttede indtil ca. 1750.
Amtets mest markante indslag af koloniseret land findes i den vestlige del. Allerede i 1760 søgte staten at nyttiggøre Randbøl Hede ved at lokke 86 tyske familier til området.

Mindesten i Give Plantage
Mindesten i Give Plantage

Der opførtes tre landsbyer til kolonisterne (Frederiksnåde, Frederikshåb og Moltkenberg), men forsøget mislykkedes, og i dag er der kun bevaret spredte spor af denne aktivitet. I 1803 erhvervede staten dele af Frederikshåb koloniens arealer til tilplantning, i 1804 begyndte staten tilplantning af Palsgård Skov og i 1807 købtes også Gøddinggårds jorder med tilplantning for øje. Omkring 1900 erhvervede og tilplantede staten endvidere de store plantager: Nørlund, Gludsted og Hastrup.
Der opførtes tre landsbyer til kolonisterne (Frederiksnåde, Frederikshåb og Moltkenberg), men forsøget mislykkedes, og i dag er der kun bevaret spredte spor af denne aktivitet. I 1803 erhvervede staten dele af Frederikshåb koloniens arealer til tilplantning, i 1804 begyndte staten tilplantning af Palsgård Skov og i 1807 købtes også Gøddinggårds jorder med tilplantning for øje. Omkring 1900 erhvervede og tilplantede staten endvidere de store plantager: Nørlund, Gludsted og Hastrup.

Hedetomt i Sejrup Krat
Hedetomt i Sejrup Krat

Ved Hedeselskabets etablering i 1866 kom der gang i de private plantager. De blev etableret af en bred vifte af ejere, typisk med assistance og tilsyn fra Hedeselskabet. De større private plantager var som regel aktieselskabsejede, fx Give Plantage fra 1867, hvor Hedeselskabets stifter Enrico Dalgas var en væsentlig drivkraft. Også kommunerne opkøbte og tilplantede hedejord, bl.a. fx Ringgive Plantage. De fleste var imidlertid mindre plantninger ejet af gårdmænd, proprietærer, husmænd mv. Nogle blev anlagt direkte på hedejord, andre, især på højderyggen, blev først tilplantet efter man havde forsøgt at opdyrke heden, fx Sejrup Krat, hvor der fortsat er spor af hedetomter fra gårde, der blev nedlagt inden tilplantningen.
Håbet pumpestation
Håbet Pumpestation

Amtets kyster er generelt stejle, fjordene dybe og den relative land-hævning er uden væsentlig betydning for dannelsen af marine forlande. Derfor har landvinding ved inddigning og inddæmning kun været mulig få steder. Blandt de mest iøjnefaldende lokaliteter er Vognkær Enge, og de nyligt genskabte Solkær Enge, der blev afvandet i 1923. Håbet ved Palsgård blev inddæmmet 1883, og Eltang Vig allerede i 1872, men genskabt ved storm og digebrud i 1978. Også Rands Fjord har uden held været forsøgt inddæmmet i 1863. Indenlands er Amtet forholdsvis fattigt på søer, der har været egnet til udtørring. Blandt de større søer er det kun Gedved Sø, der er udtørret.

Hovedkanal til Gedved Sø
Hovedkanal til Gedved Sø

Afvandingen af Ejstrup Sø blev opgivet efter få årtier og den tørlagte Ødis Sø blev genoprettet i 2003. Blandt de små udtørringer finder man Haustrup Sø og Gårslev Sø. Amtets største moseområde, Tørring-Uldum Kær, der gennemløbes af Gudenåen, er stærkt præget af tørvegravning og siden afvandet.
Vandkanon ved Odderbæk
Vandkanon ved Odderbæk

Engvandingen var et forholdsvis tidligt fænomen i Amtet. Allerede i begyndelsen af 1826 skriver Carl Dalgas, om vigtige enge i ”vesteregnens” sogne, hvis vande med flid benyttes til at overrisle engene. Ja, han fremfører endog at ”Vandings-, eller egentlig Rissel-Enge, ere temmelig almindelige i Amtet…”. Især engvandingen ved hovedgårdene Engelsholm og Bygholm fremhæves, og ved Bygholm dvæles ved brugen af en snekke til at løfte vandet. Vandmøllernes ret til opstemning fremføres dog som en væsentlig hæmsko for yderligere udnyttelse af engvandingen. Efter Hedeselskabets oprettelse kom der rigtig gang i anlæggelsen af vandingsenge. Alene i årene 1866 til 1887 blev der anlagt 56 kilometer vandingskanaler i Vejle Amt, fordelt på 21 projekter, navnlig langs Vejle Å, Omme Å og Holtum Å. De fleste anlæg gik ud af drift efter 2. Verdenskrig. Opfyldning, dræning og tilgroning har gjort et stort indhug i resterne. Relikter findes imidlertid endnu bl.a. langs Holtum Å, ved Hedegårde, i Randbøldal og ved Ringive. 

Fødekanal til engvandingsanlæg ved Ringive
Fødekanal til engvandingsanlæg ved Ringive