layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 

Institutionelle og sociale miljøer

Institutionelle og sociale miljøer 


To af velfærdssamfundets hjørnesten er uddannelse og sygdomsbehandling. Langt op igennem historien var uddannelse kun for de allermest velstillede; via klostre og dannelsesrejser, latinskoler og ”akademier”. På landet, i bondesamfundet, foregik uddannelsen ved at hjælpe til med husholdning og jordbrug.  Erfaringer og teknikker blev overleveret fra generation til generation. Det samme gjaldt købstædernes håndværkere, men her havde laugsvæsenet en standardiserende betydning. Sygdom, det døde man af, eller bed smerterne i sig, i hele det korte liv. Tandpine, knoglebrud og sårpleje kunne måske klares hos smeden, bartskæreren eller den kloge kone. 
 Gludsted Skole
Gludsted Skole
Samfundets stigende interesse for almenhedens uddannelse og omsorg har de seneste 300 år sat sig talrige spor i landskabet. Alene i Koldinghus og Skanderborg Rytterdistrikter opførtes 49 rytterskoler i perioden fra 1722 til 1727, med det primære formål at højne oplysningen og gudsfrygten for landalmuen i området. Rytterskolerne blev forløbere for de mange landsbyskoler som byggedes efter skoleloven i 1814 og formelt set medførte undervisningspligt for omverdensforståelalle børn i landet.

Skærup Skole 1913 - i dag, bygningsfredet
Skærup Skole 1913 - i dag, bygningsfredet

I begyndelsen var det degnen eller en student, der underviste. Egentlige skolelærere kunne man først ansætte senere i 1800-tallet efterhånden som lærerseminarierne blev etableret (Jelling 1841, Gedved 1862, Vejle 1892 og Elbæk 1894). I samme periode vækkes højskolebevægelsen som en slags almendannende overbygning til ”mesterlæren”, der kunne øge omverdensforståelsen hos landalmuen. Uldum Højskole fra 1849 var en af landets første.
I Amtet fulgte siden Gedved 1854, Vinding 1867, Grejsdal 1879, Vestbirk 1884 og Give Højskole 1890. I blomstringstiden husede Amtet tyve højskoler; langt hovedparten grundtvigianske folkehøjskoler. Højskolerne er udpeget som en del af bymiljøerne, fx Uldum og Vinding, eller selvstændigt fx Brandbjerg og Engelsholm, der er tidligere hovedgårde.

CVU, Jelling
CVU, Jelling

I middelalderen var klostrene forpligtede til at drage omsorg for syge og fattige, hvad enten det var i købstaden som fx Skt. Jørgens hospital i Kolding eller på landet ved klostrene Voer og Vissing. Det første egentlige hospital på landet var Hansted Hospital uden for Horsens opført i 1711-12. Gennem 1800-tallet udvides sundhedsvæsenet og der nybygges hospitaler i købstæderne. Hospitaler anlægges siden i et par af de store stationsbyer, i Brædstrup 1892, Give 1898 og Hornsyld 1918.

Hansted hospital
Hansted Hospital

I slutningen af 1800-tallet dukker anstalter, sanatorier og rekreationshjem op langs fjordkysten i forventning om at havets friske luft og helsegivende ro og lys i kombination med styrkende diæt og spadsereture havde helbredende effekt. Mest markant er De Kellerske Anstalter ved Brejning fra 1898, som var et humanistisk nybrud indenfor åndssvageforsorgen. I 1900 åbnede Vejlefjord Sanatorium for tuberkuloseramte (fra 1957 Jysk Nervesanatorium).
Lige efter århundre-deskiftet anlagdes Kystsanatoriet ved Juelsminde til behandling af kirtelsvage børn. Kysthospitalet,
som det senere kom til at hedde, fungerede siden som højskole, og er nu under nedrivning. I 1909 åbnes julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord, der senere overgik til statens åndssvageforsorg, og rekonvalescenshjemmet Trelde Sande opføres i 1920erne.  Tilsvarende var perioden også kendetegnet ved åbning af adskillige kuranstalter og badehoteller. Selv om gæsterne her ankom frivilligt var det de samme egenskaber ved kysten man opsøgte. Fattigforsorgen blev uden held forsøgt sat i system i 1708, hvor bl.a. godsejerne opfordres til at drage omsorg for godsets fattige og syge.
De Kellerske Anstalter
De Kellerske Anstalter 

Først med fattiglovene i 1803 blev der langsomt taget hånd om omstrejfende betlere og ubemidlede. I landskabet kom dette til udtryk ved oprettelse af fattiggårde og huse, især i midten af 1800-tallet. Jordmoderhvervet var kontrolleret af embedslægen, som skulle sørge for, at der overalt i riget fandtes et tilstrækkeligt antal jordemødre.

Brandbjerg Højskole
Brandbjerg Højskole

Fra 1810 begyndte man konsekvent at oprette distrikter med en bekvem aktionsradius og et passende befolkningsgrundlag, hvilket ses af den mange jordemoderhuse, der optræder på målebordsbladene omkring 1900.

Brædstrup Sygehus
Brædstrup Sygehus  


Flemming Efterskole
Flemming Efterskole