layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 

Arealanvendelse og dyrkningssystemer

Arealanvendelse og dyrkningssystemer

På Videnskabernes Selskabs kort (1:120.000) kan man for første gang danne sig et nogenlunde pålideligt billede af fordelingen af landskabets ressourcer. Kortet bygger på opmålinger fra 1780/1787 i den østlige del og 1803/1804 i den vestlige del, og er således ikke et rent tidsbillede. Ligeledes er agerlandets udbredelse noget overdrevet på bekostning af små vådområder og tørre græsningsjorder. Alligevel giver det en god fornemmelse af den generelle anvendelse af amtet omkring år 1800. Den østlige del var ganske stærkt opdyrket. Langs de stejle kystskrænter og stejle ådalsskrænter voksede skov og vådområderne fulgte vandløbene. En del krat og småskov, formentlig græsnings og/ eller stævningsskov, fandtes spredt rundt i sognene.

Udsnit af Videnskabernes selvskabskort over Vejle
Udsnit af Videnskabernes selvskabskort over Vejle

I den vestligste del var heden dominerende og områder præget af sandflugt eller indsander var enkelte steder ret markante. Det dyrkede areal fandtes især langs vandløbene. Hedeegnen var næsten skovløs bortset fra fx Åst Skov og Tykskov Krat. Nogle steder nåede heden langt over mod øst, fx på hedesletten omkring Løsning og Hedensted. De største vådområder var Rævlingmose mod vest, Tørring-Uldum Kær i den centrale del og Haraldskær ved Vejle, Svanemosen ved Kolding og engene langs Hansted Ås nedre løb ved Horsens. Skovene havde størst udbredelse på egnen mellem Vejle og Kolding, hvilket skyldes, at skovene var udsat for mindre hugst indenfor den kongelige vildtbane.

Udsnit af Rytterdistrikskort over Koldingegnen 1722-23
Udsnit af Rytterdistrikskort over Koldingegnen 1722-23