/NetmesterScripts/horsens.html
layoutelementlayoutelement
Forside 
Lorentzen - Hvor der er en vilje

Carl August Lorentzen

Flugtkongen Carls August Lorentzens humoristiske budskab efter flugten i 1949

Det håndskrevne skilt med det humoristiske budskab var efterladt til vagterne i flugtkongens celle, da han lillejuleaften 1949 flygtede gennem en ca. 18 m lang tunnel. Tunnelen havde han selv udgravet bag et lille skab i sin celle. Den overskydende jord skaffede han sig af med ved at gemme den i brandkasser med sand på fængslets loft – efter først at have lavet falske nøgler, så han om natten kunne færdes på trapperne og komme op på loftet!

Den lange tunnel endte i inspektørens kartoffelkælder, hvorfra Lorentzen kunne slippe ud i friheden. Den varede dog ikke længe: Lorentzen gemte sig på et loft, men fik kun ca. en uge i friheden, inden han igen blev fængslet. Han nåede dog at sende fængselsinspektøren et julekort!
Lorentzen døde i Horsens Statsfængsel 62 år gammel i 1958. Han havde da tilbragt 39 år af sit liv i fængsel.

Skiltet, og andre genstande, der har tilhørt Lorentzen, kan ses året ud på Horsens Museum som en del af udstillingen ”Fængslets berømte fanger”.