layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 
Sølvmønter fra 1000-tallet

Møntskat fra 1000-tallet fundet nær Tamdrup Kirke

Horsens Museum har på baggrund af et detektorfund udgravet en meget fin møntskat bestående af sølvmønter fra anden halvdel af 1000-tallet. Skatten er fundet nær Tamdrup Kirke vest for Horsens. Det er en lokalitet, der har haft stor betydning i 900- og 1000-tallet. De fleste mønter er præget af Svend Estridsen, der var konge 1047-74.

Den erfarne detektorfører Finn Larsen, som Horsens Museum igennem en årrække har haft et glimrende samarbejde med, kom i begyndelsen af oktober til museet med en Svend Estridsen-sølvmønt, som han havde fundet på en mark nær Tamdrup Kirke. Han kunne desuden fortælle, at udslag på hans detektor viste, at der var mange flere mønter i jorden. Horsens Museum rykkede straks ud for at sikre fundet. Der blev gravet 28 hele sølvmønter op, fragmenter af yderligere ca. 30 mønter samt et præparat med et ukendt antal mønter. Præparatet skal udgraves af konserveringsfolk for at få klarhed over, hvad møntskatten evt. har været opbevaret i. Der er ikke tegn på en beholder af malm eller keramik, og det har snarere været et klæde eller måske en læderpung. Eksperter på Nationalmuseet vurderer umiddelbart, at der er tale om mønter fra Svend Estridsens tid, præget i Viborg, og på Horsens Museum vurderer man endvidere, at der kan være enkelte mønter fra Svend Estridsens søn Harald Héns regeringstid (1074-80) samt ældre tyske mønter, såkaldte Otto-Adelheid-penninge fra begyndelsen af 1000-tallet. En mindre udgravning omkring fundstedet for skatten har vist, at den tilsyneladende var sat ned i et stolpehul til et hus. Horsens Museum har planer om at grave yderligere på stedet for at få hele sammenhængen dokumenteret.

Horsens Museum har et meget fint samarbejde med en række detektorfolk, og ved udgravningen af skatten deltog Finn Larsen og Brian Kristensen. Horsens Museum er meget taknemmelige for deres indsats, der var med til at sikre, at alle mønter og selv de allermindste fragmenter af mønter blev samlet ind. Finn Larsen gjorde det helt rigtige ved at kontakte museet så snart der var tegn på en større samling mønter, og der venter formentlig en pæn danefæbelønning.

Fundet af sølvskatten er blot det seneste i en række fine detektorfund fra området, der vidner om en plads med stor betydning i 900- og 1000-tallet. Der er ved detektorsøgning de senere år desuden fremkommet en økseamulet af bronze, to små hestefigurer af bronze, et fragment af en urnesfibula, blyplader med indskrift på latin, en signetring af bronze, en mønt fra Knud den Stores tid (1018-35) og meget mere.

Desuden har man ved tidligere udgravninger på stedet fundet spor af bebyggelse fra slutningen af 1000-tallet og begyndelsen af 1100-tallet, der er tolket som en stormandsgård, og endelig har arkæologiske undersøgelser i Tamdrup Kirke (opført o. 1125) vist spor af begravelser ældre end stenkirken, hvilket tyder på, at der har været en forgænger formentlig i træ.

Dette nye og vigtige skattefund underbygger tolkningen af en plads, der har haft stor betydning i vikingetiden og den tidlige middelalder. Der er formentlig tale om en handelsplads i forbindelse med en stormandsgård eller måske endda en kongsgård. Gården blev sløjfet i 1100-tallet men kan være forgænger til Tamdrup Bisgård, der med dens nuværende beliggenhed syd for kirken kendes fra senmiddelalderen. I forbindelse med stormandsgården har man formentlig opført den første Tamdrup Kirke, der senere blev ombygget til den imponerende treskibede romanske basilika, der står i dag. Oprindeligt har skibet ikke været samlet under et tag men haft et midterskib, der ragede op over de lavere sideskibe. Desuden har koret mod øst været afsluttet med en halvrund apsis. Tamdrup Kirke er kendt for dens gyldne alter fra o. 1200, hvor fra der i dag findes plader bevaret på Nationalmuseet, mens kopier pryder alteret i kirken. Her er bl.a. Poppo-legenden gengivet, hvor Harald Blåtand bliver omvendt til kristendommen, og det er nærliggende at antage, at Tamdrup Kirke har været viet til Skt. Poppo, at kirken har huset relikvier af Skt. Poppo, og at den har fungeret som valfartskirke til minde om landets kristning.

Den nyfundne sølvskat skriver sig således ind i en historisk sammenhæng, der har betydning for kongemagten i Danmark i den tidlige middelalder, og som trækker linjer tilbage til kristningen af landet i vikingetiden.