layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 
Rekon

Søndergade 29

Går man ned af Søndergade og løfter blikket over butikkernes mange fristelser, vil man blive opmærksom på de mange arkitektoniske stilarter, der er repræsenteret i bygningernes facader. Her ses eksempler på funktionalismen, klassicismen og sågar barokken, og det minder en om, at byen er en dynamisk organisme, der udvikler sig og tilpasser sig tidens tendenser og behov. Det mest iøjnefaldende eksempel på dette ses i Søndergade 29, her gør den tætte bygningsmasse det nødvendigt, at inddrage dele af gågaden i forbindelse med CASA´s igangværende byggeri.

Forud for byggekranerne har Horsens Museum haft en enestående mulighed for at få et indblik i matriklens 700 år lange historie. Undersøgelserne begyndte allerede tilbage i 2008, hvor selve bygningerne blev undersøgt. Det, der især havde vakt interessen, var resterne af et bindingsværkshus i to etager, der lå gemt bag facaden mod Søndergade. I de bevarede dele af bindingsværket var der en række bygningsdetaljer, der tydede på en høj alder. For at kunne underbygge formodningen blev der udtaget en række prøver af forskellige dele af bygningens bærende dele af træ med henblik på at få dem årringsdateret. Resultatet var bedre, end nogen havde kunnet håbe på. Bygningen var opført kort efter den store bybrand i 1544, og er dermed ikke bare et af de to ældste bindingsværkshuse i Horsens, men også blandt de ældste i landet.
Rekonstruktion
Rekonstruktionsforslag af huset fra 1540´erne ved Jimmi Kristensen. De bevarede detaljer og bygningsdele i Horsens Museum viser, at der har været tale om et rigt udsmykket hus.

Det var fortrinsvis i 1700- og 1800-tallet, at Søndergade fik sit nuværende udtryk med den sammenhængende bygningsmasse. Inden da lå husene med gavlen mod gaden og var adskilt af en smal passage med adgang til matriklens bagvedliggende gårdsplads og baghuse. Det var bagerst på matriklen en stor del af de aktiviteter, der var nødvendige for at opretholde hverdagen, foregik. Her var husdyrene, og her fandt produktionen sted. Sådan var situationen også i Søndergade 29. I vinteren 2010-11 blev der forud for byggearbejdet foretaget en udgravning af de nogle steder over to meter tykke kulturlag, der gennem århundreder har ophobet sig.

Udgravningen på matriklen har givet et sjældent indblik i denne bydels ældste historie. En tidligere antagelse om, at byens vestlige del omkring 1300 blev udstukket efter et nøje planlagt system med rette linjer og matrikler med ens bredde, har de nye registreringer kunnet bekræfte. Men hvor den overordnede byplansstruktur er bevaret til i dag, så har de enkelte matriklers udstrækning gennem århundreder ændret sig i større eller mindre grad. Køb og salg har nok været den hyppigste årsag, men udgravningen kunne vise, at der også har været andre grunde. Allerede tidligt bliver hele området bebygget med træhuse med jordgravede stolper. Men allerede kort herefter ændres tingenes tilstand, og alle de ældste bygninger opgives, og bliver nu dækket af et lag møg.

Udgravning
Udgravning af affaldslag bagerst på grunden. En stor del af udgravningen blev gennemført under besværlige forhold i vintervejr.

Der er ikke fuld klarhed over, hvor lang tid dette bebyggelsesophør varer, men da der igen kommer gang i aktiviteterne på stedet, synes der i nogen grad at være sket en reorganisering af matrikler og bygninger. Hvor den nordligste del af området primært bibeholder sin funktion som opmagasinering af husdyrgødning, af og til suppleret med forskellige udhuse, så kommer der på den sydlige del (dvs. ud mod Søndergade) igen gang i sagerne, og flere bygninger afløser hinanden. Mest dominerende var en stor kampestenskælder fra middelalderens sidste del, dvs. fra før opførelsen af bindingsværkshuset mod Søndergade.

Senmiddelalderlig kælder
Her graves der i den senmiddelalderlige kælder. I baggrunden ses et stykke af trappen ned i kælderen.

Hvornår kælderen nedlægges kan endnu ikke med sikkerhed afgøres, men der er ikke noget, der taler imod, at det er sket i forbindelse med opførelsen af det stående bindingsværkshus i 1540’erne.

Udgravningsresultaterne er endnu ikke fuldt bearbejdet, og mange spændende resultater ligger endnu og venter. Det gælder ikke mindst de naturvidenskabelige analyser af de mange prøver, der er taget, på stedet. Udgravningen har således kunnet føje endnu et vigtigt kapitel til forståelsen af Horsens Bys historie.