layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 
Tatiana Smekalova gennemfører sin magnetisk undersøgelse i maj 2009 ved Kalvestenene
Tatiana Smekalova gennemfører sin magnetisk undersøgelse i maj 2009 ved Kalvestenene

Skibssætningerne på Hjarnø

På jagt efter flere vikingeskibe på Hjarnø
Vikingeskibene, som stensætningerne på Hjarnøs sydlige strand kaldes, stammer fra germansk jernalder eller vikingetid.
De er gravmonumenter over mægtige mænd eller kvinder, som beherskede øen og dermed indsejlingen til Horsens Fjord for 1100 til 1400 år siden. Hvad der efter ligbålet var tilbage af deres jordiske rester og gravgodset blev samlet sammen og gravet ned mellem store sten, sat i form som skibe. De døde sejlede deres vej og mindede samtidig naboerne og fremmede om, hvem der havde arveretten på stedet.
Kun to af gravene er blevet undersøgt videnskabeligt. Det var 1936 i forbindelsen med fredningen af Kalvestenene, som gravene også kaldes, og man stødte dengang kun på uanseelige små jernting og keramikskår, der ikke kan dateres mere nøjagtigt end til tiden mellem 600 og 900 efter Kristi fødsel.
Ole Worms fremstilling af gravfeltet på Hjarnø i midten af 1600-tallet
Ole Worms fremstilling af gravfeltet på Hjarnø i midten af 1600-tallet

Vi ved, at der tidligere har været flere hedenske grave end de 10 stykker, der i dag kan ses på strandengen sydøst for kirken. Op til 1930erne blev mange sten fjernet til kystsikring og husbyggeri, og var det ikke også fra den sagnomspundne kong Hjarnes grav, at en mægtig tyr engang have rodet et rigtigt vikingesværd op af jorden!

For at finde spor efter flere gravsteder engagerede Horsens Museum i år Tatiana Smekalova fra Moesgaard Museum.
Hun gennemførte en detaljeret magnetisk opmåling af området.

Hendes flotte planer har nu givet et spændende indblik i undergrunden.
Højst sandsynligt skjuler der sig nemlig stadig store sten eller genopfyldte huller efter sådanne under engens overflade. De magnetiske spor svarer i hvert fald til dem, som de synlige skibssætninger afgav, da Tatiana gik med sit måleudstyr over det.
Og at der kun er tale om signaler, der skyldes hegnskramper, ølkapsler eller glemte teltpløkker har en efterfølgende gennemgang af området med metaldetektorer for kort tid siden kunnet udelukke! Om køerne dog i dag virkelig gumler oven på gravsteder fra vikingetiden kan kun fornyede udgravninger med sikkerhed afsløre.
Horsens Museum arbejder derfor på at finansiere en mindre prøveudgravning på stedet i den kommende tid.

De magnetiske anomalier, som Tatiana Smekalovas kortlagde, er vist som baggrund med grå nuancer.Med gul har hun udpeget de afvigelser, der indikere gruber eller store sten i undergrunden
I 1935 fjernede man græstørvene omkring de genfundne sten. Tørvene blev anbragte som lav jordvold i en firkant, der her vises med blå farve; de synlige sten med rød. De magnetiske anomalier, som Tatiana Smekalovas kortlagde, er vist som baggrund med grå nuancer.Med gul har hun udpeget de afvigelser, der indikere gruber eller store sten i undergrunden


Et bådehus fra jernalderen tæt ved skibssætningerne?
For nogle år siden begyndte man at forbedre levesteder for vadefugle og padder ved at grave flade damme i strandengen tæt ved Vikingeskibene. Dette skete selvfølgelig under museets overvågning, og man stødte da også på interessante spor.
Det lignende en bygning i de lave enge og det bedste bud var, at man havde fundet et bådehus! 

Foto fra dokumentationsarbejdet i 2002, da man gravede en flad dam for at forbedre levesteder for vadefugle og padder 
Foto fra dokumentationsarbejdet i 2002, da man gravede en flad dam for at forbedre levesteder for vadefugle og padder. Gravearbejdet blev standset og de synlige anlægsspor blev dokumenteret. Ved lejlighed vil museet gennemføre en regulær udgravning af huset. Set fra syd

Husets gulv var brolagt med mindre sten og lå kun få decimeter over havstokken.
Det var også nærliggende, at antage en sammenhæng med de kendte skibssætninger nær ved.
Det viste sig dog for nylig ikke at holde stik.
Resultatet af en C14 datering på Århus Universitet tyder nemlig på, at huset har stået i kanten af den våde eng allerede omkring Kristi Fødsel, altså 600 til 900 år før Vikingeskibene blev opført.
I hvert fald er det alderen på et stykke trækul fra et stolpehul, der efter udgravningen straks løb fuld af vand. Det rejser flere spørgsmål, end der kan besvares på nuværende tidspunkt, og en fornyet undersøgelse af det formodede bådehus trænger sig på.

Vikingehavnen i strandengen
En lang række sten ved randen af den aflukkede strandsø nord for skibssætningerne har allerede for mange år siden påkaldt sig opmærksomhed. Har denne lagune tidligere fungeret som havn? Har der været adgang fra havet? Hvordan så strandengen tidligere ud?

Det ser også ud, som om havet langsomt gnaver sig ind mod de fredede skibssætninger, der i samtiden måske slet ikke lå så tæt ved det åbne hav.

De topografiske forhold omkring stensætningerne og det formodede bådehus igennem tiden er stort set ukendte. I dag ville det i hvert fald virke meningsløst at opføre et bådehus så langt væk fra stranden. Der findes højere beliggende og bedre beskyttede arealer tættere ved stranden.
Henrik Granat fra Skov- og Naturstyrelsen har bistået ved en geologisk undersøgelse af strandengens historie.
Hans boring i den mindre indsø kan være med til at afsløre, hvornår havet kunne trænge ind til søen, eller hvordan strandengens forskellige lag er vokset op.
Analysen af boringen er dog ikke afsluttet endnu, og museet venter med spænding på de første C14-dateringer af træstykker, der blev fundet i de flere meter dybe moseaflejringer.

I 2008 undersøgte Henrik Jønsson Granat jordlagene på bunden af den om sommeren tørlagte indsø nord for skibssætningerne
I 2008 undersøgte Henrik Jønsson Granat jordlagene på bunden af den om sommeren tørlagte indsø nord for skibssætningerne

Første detektor fund under forårets tidlige kartofler
I mange år har de nærliggende marker nord for skibssætningerne, påkaldt sig arkæologernes opmærksomhed. Her blev der fundet store mængder af granitsten, der er sønderbrudt og skørnede på grund af varmepåvirkning i ildsteder eller ovne. Flere steder har man desuden iagttaget et lag af gråt, aske farvet kulturjord under pløjelaget, der tilsyneladende dækker et kæmpe område langs med strandengen i syd. Indtil nu er det kun lykkedes, at finde enkelte, dårligt bevarede keramikskår, der næppe kan dateres med større troværdighed.

Fritidsarkæologer og museets medarbejder gennemførte afsøgning af diverse arealer med metaldetektorer på Hjarnø den 29. juni 2009
Fritidsarkæologer og museets medarbejder gennemførte afsøgning af diverse arealer med metaldetektorer på Hjarnø den 29. juni 2009

Horsens Museum har derfor iværksat et samarbejde med dygtige fritidsarkæologer, der arbejder med metaldetektorer.
Og allerede det første besøg i felten her i sommer har givet pote!
Dér hvor jorden havde båret tidlige kartofler blev fundet en tenvægt af bly og en lille mønt fra middelalderen. Efterfølgende besøg på markerne må afsløre, om det er spor efter almindelige bondegårde, eller om vi har at gøre med en specialiseret plads.
Hvor langt tilbage i tid strækker de sig? Hvor gamle er de store mængder af ildskørnede sten? Har de noget med skibssætningerne
eller bådehuset at gøre?

En tenvægt af bly fundet ved afsøgning med metaldetektor nord for skibssætningerne den 29. juni 2009.
En tenvægt af bly fundet ved afsøgning med metaldetektor nord for skibssætningerne den 29. juni 2009. Den blev brugt til at spinde tråde og snore med og dateres til tiden mellem ca. 1000 og 1400 e.Kr.f.

Detektorafsøgningerne har vist sig at være en langvarig affære. Meget moderne affald, søm, tabt tilbehør fra seletøj og moderne maskiner kræver opmærksomhed og tager tid.
Der er langt mellem de virkelig relevante arkæologiske fund fra tiden, før de historiske kilder kan oplyse om Hjarnøs forhold, hvilket vil sige efter 1600.
Der er dog stort håb forbundet med de til efteråret planlagte detektorafsøgninger. Hvorfor skulle Hjarnø stå tilbage for mange andre kyststrækninger i Danmark? Gang på gang har der vist sig fundrige anløbspladser fra sen jernalder, vikingetid og middelalder, så snart ihærdige detektorarkæologer tog fat!

Mønten blev fundet med metaldetektor den 29. juni 2009.
Mønten blev fundet med metaldetektor den 29. juni 2009. Foreløbigt antager vi, at den blev præget på et tidspunkt mellem årene 1000 og 1700. Da der ikke kan ses et årstal er bestemmelse af en ekspert er påkrævet.