layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 

Et pragtfuldt fund!

Pragtdorn fra Åle fundet med metaldetektor – sjældent fund fra ældre germansk jernalder.

 

Foråret er tid for detektorfund. Også i Horsens Museums ansvarsområde. For Carina Voorhies, som er en af de mange flittige detektorbrugere, var det for nyligt tid for et helt usædvanligt fund. Måske hendes livs fund. Op af jorden dukkede nemlig en såkaldt pragtdorn fra ældre germansk jernalder. Dornen har været en del af et meget fornemt remspænde til et sværdophæng. Benyttet af en højtstående person i slutningen af 400-tallet e.v.t. Stykket er støbt i massivt sølv, senere forgyldt på udvalgte steder og forsynet med indlagt, såkaldt niello: de sorte partier.

 

Ser man på dornen, opdager man snart, at der er nogen, der gengælder ens blik: et menneskelignende ansigt, med øjne, øjenbryn, næse, mund og ører. Og på hovedet noget, som må være hår – eller en hjelm – på toppen forsynet med en figur, som ligner et fuglehoved med et krumt næb. Menneskehovedet sidder på en smukt svunget hals forsynet med en bølgende mæanderbort.

 

Stykkets anden ende danner et dyrehoved, med mund, næsebor, øjne, ører og horn. Ser man nærmere på hovedet, udgør de enkelte elementer endnu et selvstændigt dyr – på hver side af hovedet ses dette, udført i en af den tids karakteristiske dyrestilarter, af arkæologer kaldet stil I.

Og så tænker man, at nu kan der vel ikke være flere dyr eller mennesker på stykket: men jo, endnu et menneskeansigt viser sig, hvis man vender stykket i lodret position: et ansigt med øjne, næse, mund, ører og hage.

 

Denne type pragtspænde var at dømme efter fundene udbredt i det stor-skandinaviske område, hvortil foruden Danmark her regnes Norge, Sverige, Nordtyskland og Estland. Det betyder ikke, at der har været mange af dem, vi taler om få eksemplarer fra hvert land. I Danmark er de to nyere fund også gjort af detektorbrugere: fra Sorte Muld-bopladsen på Bornholm kommer det ene, mens det andet er fundet ved Søllested på Lolland. Også her er der kun fundet den ene del af spændet, nemlig dornen, mens spændets underdel ikke er fundet.

 

Inspirationen til pragtspænderne kommer fra romerske og provinsialromerske spænder med samme funktion. Men pragtspænderne er udpræget nordiske i deres udtryk. Ikke to stykker er ens og dette er med til at gøre stykkerne så værdifulde og specielle. Spænderne er fundet i forskellige sammenhænge: medgivet som gravudstyr, nedlagt i våbendeponeringer i moser og fundet som såkaldte løsfund, hvor man ikke ved, hvordan de er nedlagt. Til sidstnævnte kategori hører også tabte genstande.

Figurerne på stykkerne har haft en velkendt betydning og symbolværdi i datiden: for os fortoner den sig, men mytiske væsner har det givetvis været. Hvor den antikke verden i middelhavsområdet var fuld af plastiske figurer og afbildninger af mennesker og guder, så var den skandinaviske jernalder nærmest det modsatte. Så sjældne er plastiske fremstillinger, at vi når de så kommer, må spærre øjnene op. De taler umiddelbart til os fra en fjern fortid: mange forsøger at afkode symbolsproget, men det er forbundet med stor vanskelighed. Vi nøjes i første omgang med at nyde synet!

Tekst: Anne Mette Kristiansen, Horsens Museum