layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 
Præstindens Grav

Præstindens Grav?

- en rig Urnegrav.
Usædvanlig rig kvinde-urnebegravelse.


Urnen, en stor flammet lerkrukke stod direkte ovenpå en rustklump af jern- og bronze genstande. Det var gravgodset, der var anbragt udenfor urnen, men der lå også udvalgte genstande i urnen, to massive guldperler i 20 karats guld og en nu deformeret, men oprindelig rørformet spiralviklet guldtråd samt to bronzekugler, alle sjældne i Danmark.

Rustklumpen under urnen var et kunstfærdigt bronzebælte i flere led med bæltehage udført som et flodhestelignende dyr og selve bælteringen med to andefigurer på, denne type bælter er uhyre sjældne og der kendtes kun otte fra nordjylland før dette dukkede op. Keltisk inspireret men nok nordisk fremstillet.
Derudover var der en 9 cm lang synål af jern, en stump af en glasperle (uhyre sjældent på denne tid) og to bøjlenåle (brocher) der kan dateres til årtierne før Kristi fødsel.
Desuden en jernkniv med greb og bærering af bronze samt en syllignende genstand og en del ildpåvirket bronzeblik fra flere bronzekar.

Resterne af en bronzesi kunne også erkendes og en enestående dyreformet bronzehank med hestehoved og vildsvin, har måske siddet på bronzesien, denne type hank kendes kun fra to andre fund.
En 27 cm stor jernring stammer måske også fra et bronzekar, da analyser af jernet har vist at det ikke er fra myremalm.

Desuden fandtes brandlaget, hvor ligbrændingen må være fortaget, for her fandtes flere genstande der passer sammen med genstande fra urnen samt en tredje jernfibel.
Knoglerne stammer fra en voksen på ca. 35 – 40 år og graven hører til de rigeste vi kender i Danmark fra sen før romersk jernalder år 50 f. Kr. – 50 e. Kr.

Bronzebæltet er helt specielt og det kan ikke afgøres om det stammer fra det nordjyske eller om det er fremstillet lokalt.
Disse i alt 9 bælter, der er fundet i Danmark er enten fundet i moser, hvori de er blevet ofret eller også har de været med den døde på ligbålet, hvad har smeltet bælterne.
Et af bæltefundene fra Vendsyssel tyder på, at bæltet er fremstillet i Sverige.
Dette og lignende fund er blevet tolket som tegn på, at de kvinder, der bar bronzebælterne var blevet bortgiftet til fremmede slægtsgrupper udenfor deres lokalsamfund.
Dette har været med til at skabe alliancer mellem de ledende slægter i samfundene. Den romerske forfatter og historiker Tacitus, der levede ca. år 56 – 120 e. Kr., omtaler da også, at denne skik skulle være karakteristisk for de ledende slægter i det Germanske område. En sådan tolkning kunne også være en mulighed i forhold til bæltet fra Hedegård.

Eller - måske drejer det sig ikke bare om en rig kvinde, der her er begravet, men måske om en præstinde?
Vi ved det ikke.
Men en sammenligning med den græske forfatter Strabon kan sætte fantasien i gang, når man ser på hendes sjældne bronzebælte: Strabon, var en græsk historiker, geograf og filosof, der levede ca. år 63 f. Kr. - 24 e. Kr.
Han skriver i sit værk Geografika, der er på 17 bind, skrevet ca. år 7 f. Kr. til år 18 e. Kr., uddybende om folk og steder fra forskellige regioner af datidens kendte verden.
Her skriver han i bog 7 om Nordeuropa, hvor han fortæller om folkeslag, der bor nord for romerriget, de såkaldte Germaner og herunder om en af de nordlige germanske stammer Kimbrerne.
Han skriver i bog 7 kapitel 2:3: - ” kimbrerne havde den skik, at nogle spådomskyndige præstinder med gråt hår, klædt i hvidt, med kappe af hør spændt fast over sig, med et bronzebælte og med bare fødder, ledsagede de kvinder der var med på togtet. De mødte krigsfangerne i lejren, med sværd i hånden, og efter at have givet dem en krans om hovedet førte de dem til et bronzekar, ca. 20 amforer stort (525 liter), der havde de et podie, som (en præstinde) stod op på, lod krigsfangen hænge op og skar halsen over på ham hængende hen over karret. Ud af blodet, der strømmede ned i karret udførte de en slags spådomskunst, andre skar indvoldene op og udråbte sejr til deres slægtninge. Under kampene slog de på de skind, der var spændt ud over fletværket på deres vogne, så de frembragte en frygtelig lyd” (oversættelse Simon Laursen 2005).

Der kendes fund af disse store offerkar f. eks Gundestrupkarret og Brå kedlen.
Gundestrupkarret er i 9 kilo sølv, består af plader, der sat sammen har en diameter på 2 meter, med motiver af bl.a. en sådan menneskeofring af krigsfanger.
Det er fremstillet i tiden omkring Kristi fødsel.
Dette kar er fundet i en mose ved Aars og originalen er i dag udstillet på Nationalmuseet.
Brå kedlen er lavet af bronze, den er 70 cm høj, 100 cm i diameter foroven og har et rumindhold på 600 liter, hvilket svarer godt til Strabons beskrivelse af størrelsen på offerkarrene . Den er udsmykket med ugle – og tyrehoveder. Dateres til 200 f. Kr. Den er fundet i en nedgravning på toppen af en bakke ved Brå lige syd for Horsens. Den er i dag på Moesgård Museum.