layoutelementlayoutelement
Horsens Museum 
Vikingetidssmykke

Vikingesmykke

30. januar 2012

Vikingetidssmykke af forgyldt sølv

Smykket her tilgik museet i efteråret 2011 som detektorfund fra Nim. Det er lidt medtaget af de godt 1000 år i markens muldlag; det meste af forgyldningen er slidt af, kanterne afstødte og øskenen mangler. Men det smukke gribedyr kan stadig ses. Dyrets mund gaber over sin egen krop, mens dets to ben ender i klolignende fødder, der griber fat om et trestrenget bånd, der snor sig over og under både sig selv og dyret.
Netop gribedyret, der slynger sig omkring og nærmest fletter sig ind i sin egen krop, er kendetegnende for vikingetiden, men hvordan dyret skal forstås diskuteres stadigt – formodentlig er der tale om et øjebliksbillede i en fortælling om velkendt eller mytisk dyr.
Oprindelig blev det ca. 3 cm store kvindesmykke båret om halsen i en snor. På bagsiden ses imidlertid spor af en nåleanordning, dvs. det blev genanvendt og båret på dragten som et spænde – en såkaldt fibel, så smykket var sikkert højt skattet og brugt i mange år.

Vælg periode for nyheder
« 2017
seneste 2018
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori