Undersøgelser på 127 hektar
I vinteren 2007-2008 foretog Horsens Museum en arkæologisk forundersøgelse af et ca. 100 hektar stort areal mellem Bryggervej i Gedved og motorvej E45.
Her blev der fundet 34 større og mindre områder, i alt ca. 20 hektar, med væsentlige fortidsminder. Området, der tidligere har været landbrugsjord, skal nu udlægges til industri, og derfor er det nødvendigt at udgrave sporene fra fortiden, før der bygges.
Den egentlige udgravning begyndte i foråret 2008.
Mellem Bryggervej og den sydlige del af Gedved by er der også lavet forundersøgelse på ca. 27 hektar, og her kommer også større og mindre områder med væsentlige fortidsminder frem. Dog ligger en del af dem, hvor der siden er lavet støjvolde, så her er det ikke nødvendigt at udgrave.
Velbevarede spor af fortiden
De forhistoriske bebyggelsesspor ved Gedved er ret velbevarede.
Vi finder i hovedparten af tilfældene ikke kun spor af de store kraftige tagbærende stolper fra husene, men også de mindre nedgravninger til vægge, indgangspartier og hegn, som andre steder tit er ødelagt af kraftig pløjning.
Ofte lykkes det os at finde spor af hele gårdens struktur med beboelseshuse, flere typer af udhuse, samt gårdsenhedens indhegning.
Store områder omkring Gedved undersøgt
Det er sjældent, at vi får lejlighed til at undersøge så store, sammenhængende områder udenom en landsby systematisk.
Derfor kan de seneste års undersøgelser i forbindelse med udstykningerne ved Gedved give os et godt indblik i, hvordan man bosatte sig i Østjylland i jernalderen.
Vi har et område med både landsbystrukturer og enkeltliggende gårde, samt flere små gravpladser. Derfor har vi mulighed for at følge, hvordan jernalderbebyggelsen har flyttet sig over mange århundreder, helt op til vikingetiden.
Udgravningens foreløbige resultater
På industriudstykningen vest for Gedved er der indtil nu fremkommet spor af mindst 74 huse, 80 hegnsforløb, seks jernudvindingsovne, 10 brønde og otte grave.
Endvidere har vi fundet en nord-sydgående grøft, som måske er spor efter en voldgrav.
På nuværende tidspunkt ser det ud til, at den tidligste bebyggelse er fra den sidste fase af bronzealderen, ca. 600-500 f. Kr. Herefter er der påvist bebyggelse gennem hele jernalderen til et godt stykke op i vikingetiden, til omkring år 1000 e. Kr.
Husene fra vikingetiden ligger nær ved Gedved, og vi håber at have fat i et før-middelalderligt Gedved på dette sted.
Ved udgravning af sporene af et jernalderhus fandt arkæolog Anders C. Christensen denne guldring.
Ringen er ca. 2,5 cm i diameter
Interessante fund
Den mest usædvanlige genstand, der er fundet indtil nu, er en guldring. Den blev fundet under udgravning af et jernalderhus fra ca. 200-400 e. Kr. Ringen kan være et smykke, men måske er der i stedet tale om såkaldt brudmetal, dvs. at man kunne brække små stykker af som betalingsmiddel.
Vi har også fundet flere perler. Den mest interessante er en såkaldt guldfolieperle. Den er fremstillet af glas med et indlagt, meget tyndt lag af guld. Sådanne perler blev båret i romersk jernalder (ca. 0-400 e. Kr.), men også i vikingetiden. I romersk jernalder blev sådanne perler importeret fra en af de romerske provinser. I vikingetiden var perlerne importvare fra Frankerriget.
Der er også gjort fund af flere næsten intakte lerkar.
Segmenteret guldfolieperle fra romersk jernalder, ca 0-400 e.Kr.
Sådanne perler var importeret fra de romerske provinser.
Et næsten intakt lerkar med ornamentik, fotograferet umiddelbart efter udgravning.
Karret er fra ældre romersk jernalder, ca 0-200 e.Kr. og ca. 15 cm i diameter.
Udgravning året rundt
For at holde trit med entreprenørerne er det nødvendigt at grave året rundt, også når vejret ikke indbyder til det. Fra ud på efteråret og vinteren igennem kan man sige, at undersøgelserne foregår på trods af vejret. Holdet af arkæologer graver nu på andet år i Gedved og forventer at grave et godt stykke tid endnu.
Esben Klinker Hansen, udgravningsleder. Træffes på mobil 51 58 99 88
Situationsbilleder fra udgravningen vest for Gedved.